Snapchat vinder kampen om gymnasieelevers… | Analyse

Indledning
De fleste unge mennesker benytter i dag de sociale medier. Det er oftest gennem dem de kommunikerer med vennerne, det er her de holder sig opdateret, og det er her de poster hvad de laver.

Men har de unges brug af de sociale medier taget overhånd, og er det blevet så stor en distraktion, at de får koncentrationsbesvær, og det dermed bliver en hindring for deres indlæring?

Anders Colding-Jørgensen har d. 19. februar 2015 skrevet kronikken ”Snapchat vinder kampen om gymnasieelevernes opmærksomhed” i dagbladet Information, hvor han tager dette emne op.

Han er uddannet adfærdspsykolog, er debattør, forfatter og foredragsholder. Han har beskæftiget sig med digitale medier fra rigtig mange indgangsvinkler, i mere end 20 år, og har et langt cv som har gjort, at han fået relevant viden.

Hensigten med kronikken er at få sat fokus på, hvilke konsekvenser det stigene brug af sociale medier kan have for de unge mennesker.

Uddrag
Han benytter i kronikken to forskellige argumentationstyper, han benytter årsagsargument og autoritetsargument.

Årsagsargument benytter han, da han mener, at det er den konstante brug af de sociale medier, der er årsagen til, at eleverne har svært ved at koncentrerer sig.

Autoritetsargument benytter han idet, at han henviser til forskning der er foretaget på området.

Han henviser til både ældre forskning og nyere forskning fra California State University og en gruppe forskere fra Canada.

At benytte denne form kaldes for vertikale autoriteter. Idet, at Anders Colding-Jørgensen er uddannet adfærdspsykolog, og i mange år har beskæftiget sig med digitale medier gør, at han også er en autoritet.

Han er en troværdig person med en relevant uddannelse og meget erfaring bag sig, som får indrykket en kronik i en troværdig avis.

Dette gør også, at appelformen etos kommer i brug, da etos handler om den troværdighed en afsender har over for modtageren.

I og med, at han ikke alene har den uddannelse han har, men også har undervidst på Københavns Universitet gør, at han er yderst troværdig.

Han skriver i kronikken ”jeg ved, at det kan virke grænseoverskridende at skulle blande sig i de unges personlige mediebrug.”

Her gør han både brug af appelformen etos og patos, idet han her også taler til læserens følelser.

Når han vælger at skive ”jeg ved” indikere han, at han måske selv har stået i situationen, når han har undervidt, og at han derfor kender til følelsen af, at det kan være svært at skulle bede eleverne om at lægge telefonerne væk.

For at fastholde læserenes interesse benytter Anders Colding-Jørgensen sig af dramatiske figurer.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu