Håndbold og kondition – Træningsprojekt

Indholdsfortegnelse
Projektbeskrivelse
Teori
Aerob Og Anaerob Træning
Resultat
Fejlkilder
Konklusion
Litteraturlistea

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mit mål med dette projekt er at øge min fysiske form. Jeg stræber efter at udskyde træthedspunktet og forbedre min udholdenhed, så jeg kan yde optimalt i længere perioder under en håndboldkamp, der varer 2x30 minutter.

Derudover ønsker jeg at styrke min accelerationsevne for at blive bedre til kontra- og returløb. Mit ønske er at opnå en høj konditionsniveau på omkring 44-45, da det vil være tilfredsstillende for mig at nå mit mål.

Nuværende kondition – (inden træning begyndte):
Efter min mening var mit testresultat den 12. august på 42,3 ikke optimalt, da jeg er en elitehåndboldspiller hos VSH 2002.

Dog er jeg faktisk tilfreds nok med resultatet, da vi har haft sommerferie og to måneders pause fra træningen.

Træningsform:
I min håndboldtræning inkluderer jeg forskellige former for konditionstræning, såsom forskellige løb og øvelser. Derudover implementerer jeg også træningsmetoder, der fokuserer på at forebygge skader.

Der vil være nogle få styrketræningspas, men disse er en integreret del af håndboldtræningen og hjælper med at opbygge stærkere muskler i mine ben, hvilket forbedrer min accelerationsevne.

Jeg kombinerer både aerob og anaerob træning for at forbedre mit kondital. Det er mit mål at opnå en øget fysisk form gennem en varieret træningssammensætning.

Program:
Ved starten af projektet var mit træningsprogram som følger: 10 ugers træning med håndbold tre gange om ugen, inklusive to løbepas, tre haltræninger og én til to styrketræningspas, samt eventuelt en kamp.

Desværre blev jeg skadet efter de første tre ugers træning, hvor jeg brækkede næsen og fik en mindre hjernerystelse. Dette har resulteret i, at jeg har været ude af stand til at træne i 14 dage, og jeg har derfor ikke kunnet følge mit program som planlagt.

Teori
Konditionstræning:
Normalt defineres konditionen som den maksimale mængde ilt, en organisme kan optage pr. minut pr. kilogram kropsvægt, hvilket svarer til konditallet. Der er to måder at forbedre ens konditionstræning på.

Anaerob og aerob træning.
Ilttransport
I forbindelse med aerob træning er det afgørende at have kendskab til iltens cirkulation i kroppen. Derfor vil jeg i det kommende teoriafsnit beskrive ilttransportkæden i detaljer.

Luftvejene:
Når vi trækker vejret, bevæger luften sig gennem mund- og næsehulen og ned i luftrøret. Luftrøret forgrener sig derefter i to bronkier, der fører ind i hver sin lunge.

Disse bronkier fortsætter med at dele sig og danner mindre bronkioler, der yderligere forgrener sig og ender i alveoler og alveolesække.