Indledning
Grisen er en kortfilm, der handler om Asbjørn, en 78-årig mand, der skal opereres i endetarmen. Lægen undersøger ham, og får mistanke om
at han måske har kræft, så derfor skal Asbjørn blive på hospitalet flere natter for at få flere undersøgelser. Asbjørn er bange, men han bemærker et maleri af en gris, der hænger på væggen.
Han forestiller sig, at grisen er et glad og tilfreds svin, og dette giver ham fred og ro. Asbjørn opereres den næste dag, og når han vågner op, bliver en anden patient indlagt i samme rum, og grisemaleriet er fjernet.
Han finder ud af, at den anden patient er muslim, og hans familie har fjernet billedet, fordi det fornærmer deres tro.
Han kan ikke få støtte fra lægen og sygeplejersken om at få hængt maleriet op igen, derfor beslutter han at ringe til sin datter, Mona, der er en advokat for at få hende til at hjælpe ham.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Asbjørn er en overvægtig 78-årig mand med gråt hår og han bruger briller. Han slæber lidt på fødderne og går med stok. I starten er han en tilfreds og venlig mand
og han virker ikke så bekymret for sit helbred, og han virker overrasket, da lægen vurderer at han måske have kræft i endetarmen ”siger du at jeg har kræft?”. Han ønsker ikke- at ringe til sine pårørende
men han skifter mening når grisemaleriet er fjernet fra værelset, fordi grisen er hans skytsengel ”det er godt jeg har dig”. Midt i kortfilmen bliver han hurtig stædig og ked af det
og han vil ikke lade maleriet "forsvinde", ”jeg vil vide hvor den er”, ”Jeg er ikke utilfreds, jeg er ulykkelig”, ”jeg vil at den gris bliver hængt op igen”.
Når lægen nævner, at Asbjørn kan have kræft, mener han, at han skal tilbringe resten af sine dage på hospitalet, da han fortæller til sin datter: "Når folk i min alder kommer til hospitalet, går de ikke ud igen."
Han er bange for, at han dør på hospitalet, så han er knyttet til grisen, fordi han har brug for et støttende væsen. Asbjørn vil ikke ringe til sine pårørende, så han har muligvis ikke et tæt forhold til dem
og lægen og sygeplejersken kommer og går, men grisen bliver hængende. Den er altid der for ham. I slutningen bliver han igen den tilfredse og venlige mand, som han var i starten, fordi han er lettet over nyheden om, at han ikke har kræft.
Mona er lyshåret, velklædt og hun er omkring 40 år. Hun er Asbjørns datter, og hun arbejder som advokat.
Hun er nøjagtig lige så stædig som sin far, fordi hun kæmper for sin sag og hun har en klar holdning ”Jeg anklager hospitalet for at diskriminere min far”
og hun mener, at "det er vigtigt at værne om ytringsfriheden". Hun bekymrer sig for sin far, og hun er bange for, at han fejler noget alvorligt ”jeg snakkede lige lidt med sygeplejersken, hvordan har du det?”.
Skriv et svar