• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1279

Indledning
Der findes en masse forskellige kulturer. Et kulturmøde vil sige at to forskellige kulturer møder hinanden. Der er forskel på de forskellige kulturer.

De kulturelle forskelle kan ses og høres. Det ses i Lars Saabye Christensens novelle Grisen fra 2004 her skriver han om en mand der ligger på hospitalet.

Manden bliver helt fascineret af et billede af en gris der hænger på væggen ved hans seng. Billedet her bliver taget ned, da en muslimsk familie med en anden kultur vil have det ned, af hensyn til deres far der bliver indlagt på samme stue.

Her i novellen kommer Lars Saabye Christensen ind på temaet kulturmøde, hvor man får en indsigt i hvordan det er når to forskellige kulturer møder hinanden.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Her i Lars Saabye Christensens novelle bliver der hovedsageligt brugt den indirekte karakteristik.

Det er ikke særlig tit, der bliver nævnt noget om de forskellige karakterers ydre kendetegn. Her i dette citat i nogle af Asbjørns indre kendetegn.

”Asbjørn Hall kunne ligge I timevis og se på den tegning. Han blev simpelt hen i godt humør af den, der skulle ikke så meget til, måtte han indrømme

han var ikke svær at underholde for tiden, men der var noget ved den gris, der havde en ekstra krølle på halen, der gjorde ham medgørlig og let til sinds, og derfor også

i stand til at glemme at hans chancer for an overleve indgrebet, alderen taget I betragtning, var lige så små, eller lige så store, som de var for at han skulle dø.” (s. 52 l. 11- 17)

I citatet her ser vi at Asbjørn bliver helt betaget af det her billede, hans tanker omkring alt andet bliver lukket ude, intet andet har nogen betydning når han ligger og kigger på dette billede.

Det viser at han på dette tidspunkt er let at blive tilfredsstillet der skal ikke så meget til for at han bliver glad når dette billede er til stede. .

”Asbjørn Hall var nødt til at skifte hånd, han var ikke vant til de hersens apparater, han var ikke vant til at høre hendes stemme

og hun gentog utålmodigt, næsten aggressivt, sit efternavn, hun havde ikke tid til at vente, alting lignede med andre ord sig selv” (s. 58 l. 13-17)