Indledning
Konflikter mellem trosretninger er noget der rækker langt tilbage til gamle dage, og det har med tiden kun vokset sig større.
De forskellige trosretninger fører til uenigheder, og skaber store konflikter mellem de forskellige kulturer.
Der kommer mange mennesker til Norge med en anden etnisk baggrund end den norske, og retten til at ytre sig frit kan skabe store konflikter, da de forskellige etniciteter har forskellige trosretninger, meninger og holdninger.
Det ses i Lars Saabye Christensens novelle ”Grisen” fra novellesamlingen Oscar Wildes Elevator som blev udgivet i år 2005.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det med grise. Og her blev det for meget for Asbjørn Hall (…). (l. 4-14, s. 7) ”Asbjørn Hall, denne gudløse og beskedne kyniker (…)” (l. 25, s. 9).
Selvom sygeplejeren prøver ihærdigt at fortælle Asbjørn situationen omkring den muslimske familie, har han stadig svært ved at forstår, at andre mennesker kan finde grisen frastødende, netop fordi Asbjørn er denne kyniske og gudløse mand.
Asbjørn er ikke helt alene om situationen om billedet, han får kontaktet hans datter, Mona Hoff, som han ikke kommunikere særlig godt med, det ses i følgende citat: ”
Er du på sygehuset, far? — Det er jeg åbenbart. — Hvorfor I himlens navn har du ikke sagt noget om det” (l. 31-2, s. 8-9).
Eftersom Mona Hoff ikke havde nogle anelse om at hendes far havde gennemgået en tarmoperation, kunne det tyde på at de ikke kommunikere med hinanden, og at de begge lever i den såkaldte jeg-kultur.
Det tyder på at det er uvant for dem begge at vise kærlighed overfor hinanden, det ses i følgende citat: ” Mona Hoff satte vasen med roserne på natbordet (…) og omfavnede sin far der blev forvirret over den pludselige nærhed (…)
— Det er ikke din medfølelse jeg har brug for, sagde Asbjørn Hall. Hun slap ham øjeblikkelig og lignede atter sig selv.” (l. 17-20. s.10).
Den forvirring der bliver skabt og den excentriske kærlighed som ikke før har været der, og nu pludselig er der, viser os bare at de begge lever deres eget liv.
Det indre hos Mona Hoff antages som selvcentreret og overfladisk i den måde, hun viser omsorg til sin far. Hun sætter sine egne behov i første række, det ses i følgende citat: ”
Jeg er ked af at jeg er forsinket” (l.7, s.10). Efter det faktum at hun kommer for sent indikerer også, at hun sætter sine egne behov i første række og udviser en meget stor jeg-kultur.
Skriv et svar