Kvinden | Analyse | Illa Christensen | 12 i Karakter

Indledning
Kvinder er til alle tider blevet portrætteret på adskillige forskellige måder gennem kunsten og litteraturen. Opfattelsen af hvordan en kvinde skal være, er noget litteraturen har givet mange forskellige svar på gennem tiden

og litteraturens specifikke fremstilling af en rigtig kvinde beror på det samfundssyn, der var på kvinder i den literære periode samt forfatteren, der lavede værket.

I det moderne gennembrud var formålet med litteraturen at sætte problemer under debat og forbedre samfundet. Forfatterne under det moderne gennembrud har ofte fokus på at skildre de virkelige problemer

og de kommer ofte med et klart budskab i deres værker, hvor de kritiserer et problem, og her er et opgør mod kønsroller og kvindesynet tit i fokus.

Netop kritikken af kvinderollen ses i Fablen ”Kvinden” som er skrevet af Illa Christensen i 1884 under det moderne gennembrud

hvor Illa Christensen gennem ikke-menneskelige genstande kritiserer den snævre og undertrykte kvinderolle, der ikke frit har plads at udtrykke sin seksualitet og sande identitet.

Uddrag
En anden ting der er essentielt at tage fat i, er fortællestemmen i fablen. Det er tydeligt at se, at fablen er fortalt af en alvidende tredjepersonsfortæller allerede i begyndelsen af fablen, hvor der står: ”sagde man:

”Det er en slavinde; - senere kom der en, som sagde: hendes stolte Rejsning, hendes fine Former er ingen Slavindes, nej hun er en Gudinde!” (s. 93, ø).

Her kommer det til udtryk at det er en tredjepersonfortæller, da statuen omtales som ”hun”. Medvidere kan det ses, at det er en alvidende fortæller, da fortælleren ved alt - både hvad der er sket i fortiden og nutiden.

Derudover er det også vigtigt at bemærke brugen af fortællerkommentarer i fablen, hvilket kan ses i følgende citat:

”Den er fra Kunstens Glansperiode, sagde de, der troede, de forstod sig paa det; - men der blev sagt saa meget-” (s. 93, ø).

I citatet møder vi fortællerkommentaren ”men der blev sagt saa meget”, og denne kommentar er med til at indikere fablens tema fra starten af.

Fortællerkommentaren tydeliggør, at fortællerstemmen ikke bryder sig de værdier og normer, kunstværkerne bliver bedømt efter

hvilket hentyder, at fortælleren heller ikke kan lide den måde kvinder bliver dømt på, da statuerne i fablen repræsenterer forskellige kvinderoller.

Personerne i fablen er faktuelt ikke-menneskelige personer men derimod ikke levende ting, som gennem teksten bliver besjælet. Tekstens hovedperson er marmorstatuen af den unge kvinde

som i første afsnit af historien bare er en almen, livløs statue, hvis identitet bliver bestemt udefra af forskellige mandlige roller gennem tiden, og dette er med til at vise kvinders manglende adgang til at udfolde sig frit seksuelt.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu