Indledning
Før podcasten og internettet blev opfundet, kendte man kun til den radio der blev opfundet af Giuglielmo Marconi.

Dengang blev radioen brugt til at lande kunne kommunikere med hinanden.

I 1930 blev den radio vi kender til i dag opfundet og fungerede som en ny måde at udsende nyheder til folket på.

Når de fleste lytter til radio, har de radioen stående rimeligt centralt i forhold til hvor de befinder sig.

Radioen sender en strøm af udsendelser som man ikke nødvendigvis skal lytte til hele tiden, men kan bruges som en langs baggrundsmusik/nyhedsopdateringer.

Radioen bruges primært som push-medier, fordi den tilbyder en lind strøm af udsendelser vi ikke er forpligtede til at lytte intenst til.

Da internettet blev opfundet, gav det også befolkningen mulighed for at downloade ting ned på deres computer, hvilket der ikke var en mulighed med radioen.

Derudover var den teknologiske årsag til at det lå mere naturligt for befolkningen at optage deres egen lyd og ligge den på internettet. Det var sådan podcasten først blev kendt.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Rammefortælleren Tim Hinman er en synlig fortæller der starter og slutter alle afsnittene som benytter sig af speaks og bruger det skriftsproglige sprog, fordi han giver oplysninger omkring podcasten og præsentere lytteren for hvad de kan komme til at høre noget om.

Det er Tim der giver ordet videre til hovedfortælleren Krister, og til sidst også tager ordet igen.

Journalisten Krister bruger talesprog, fordi han benytter sig af fri tale hvor han undersøger kvinden med den tunge kuffert og samtidig reflektere over det der sker og det han har fået at vide.

Krister reflekterer over sin egen rolle i historien, fordi han har den undersøgende rolle og til sidst i podcasten endda også ender med at være en del af de svindelnumre kvinden med den tunge kuffert bruger til at snyde andre.

Han reflekterer over tanken om at hans undersøgen har lagt op til en ny historie kvinden nu kan bruge.

Krister involverer også lytterne til fx at spørge i de første afsnit, hvad vi tror kvinden med den tunge kuffert har tænkt sig at gøre i bestemte situationer.

Dette gør at han prøver at få lytterne til at sætte sig ind i historien og forholde sig til den.

Podcasten benytter sig af dramatiserende lydlag, der gør scenerne mere dramatiske. Podcasten gør også brug af de forankrende lydlag som understøtter det der fortælles om i scenerne.

Det kan fx være lyde kirkeklokkerne der ringer når vores journalist befinder sig på en kirkegård, eller da der bliver spillet norsk musik da de befinder sig i Norge.

Podcasten gør også brug af baggrundsmusik, til at forstærke fortællingen.

Der er mange forskellige stemmer at forholde sig til når man lytter til podcasten, da der for hvert afsnit er nye medvirkende.

Men hvis vi fokuserer på de to hovedpersoner, hvis stemme man hører mest i løbet af novellen.

Hovedfortælleren Krister har en stemme hvor han bevidst tilpasser sin stemme efter podcastens indhold, hvilket gør at podcastens indhold bliver fortalt på en nærværende måde og gør fortællingen mere realistisk.

Derudover har han en dybere stemme der udstråler at han er en mand. Måden han snakker på udstråler at han er fra Danmark.

Man kan også godt høre på hans stemme at han er journalist, fordi han altid ved hvad han skal spørge om og hvordan ham skal spørge alt efter hvem han snakker med og hvilken situation han befinder sig i.

Hans stemme er alvorlig/seriøs fordi podcasten omhandler en sag der er meget alvorlig.

Dette gør også at hans stemme bliver tillidsskabende, fordi man på forhånd ved at han har erfaring med at undersøge sager og er vant til at spørge folk om diverse ting.

Det gør hans stemme tillidsskabende fordi man ved hvem han er og stoler på det han siger i podcasten.