Kvinden | Analyse | Illa Christensen

Indledning
Kvinder er til alle tider blevet portrætteret på adskillige forskellige måder gennem kunsten og litteraturen. Opfattelsen af hvordan en kvinde skal være

er noget litteraturen har givet mange forskellige svar på gennem tiden, og litteraturens specifikke fremstilling af en rigtig kvinde beror på det samfundssyn

der var på kvinder i den literære periode samt forfatteren, der lavede værket. I det moderne gennembrud var formålet med litteraturen at sætte problemer under debat og forbedre samfundet.

Forfatterne under det moderne gennembrud har ofte fokus på at skildre de virkelige problemer, og de kommer ofte med et klart budskab i deres værker, hvor de kritiserer et problem, og her er et opgør mod kønsroller og kvindesynet tit i fokus.

Netop kritikken af kvinderollen ses i Fablen ”Kvinden” som er skrevet af Illa Christensen i 1884 under det moderne gennembrud

hvor Illa Christensen gennem ikke-menneskelige genstande kritiserer den snævre og undertrykte kvinderolle, der ikke frit har plads at udtrykke sin seksualitet og sande identitet.

Uddrag
Personerne i fablen er faktuelt ikke-menneskelige personer men derimod ikke levende ting, som gennem teksten bliver besjælet.

Tekstens hovedperson er marmorstatuen af den unge kvinde, som i første afsnit af historien bare er en almen, livløs statue

hvis identitet bliver bestemt udefra af forskellige mandlige roller gennem tiden, og dette er med til at vise kvinders manglende adgang til at udfolde sig frit seksuelt.

Illa Christensen har i sin fabel gjort brug af en del symbolik og billedsprog i form besjælinger til at udtrykke sit budskab med teksten.

I tekstens anden del, møder vi en lang række besjælinger og symboler, hvor Illa Christensen besjæler de ikke levende-figurer og giver dem forskellige symbolske betydninger.

Statuen af den unge kvinde symboliserer en bestemt ophøjet kvinderolle, hvilket ses tydeligt i følgende citat: ”derfor sagde hele Verden: ”Ja!, hun er dejlig! - ophøjet!”. (s. 93, n).

Dette viser, at besøgsgæsterne på museet ser statuen som en ophøjet kvinde der står på en piedestal, og derfor kan man sige, at statuen symboliserer en kvindeopfattelse, hvor kvinder bliver set som ophøjede og rene væsener

som udelukkende er skønne og tiltalende skabninger, der kan æres og beundres på en vis afstand, og af den grund ikke har mulighed for at udtrykke seksuelle følelser.

Udover statuen af den unge kvinde, som er iført et slør, så møder vi også i historien en række nøgne kvindestatuer, som kan ses nederst på første side, hvor der står: ”Kvindestatuer uden slør, ja!, uden Drapperier i det hele”. (side 93, n).

Disse nøgne kvindestatuer symboliserer en helt anden kvinderolle. Som nævnt symboliserer den unge kvinde en renlivet ikke seksualiseret og ophøjet kvinde

hvorimod de nøgne kvindestatuer symboliserer en erotisk, seksuel løssluppen og amourøs kvinde. Disse to kvindeopfattelser som statuerne repræsenterer, står i stor kontrast til hinanden, og dette tydeligøre det problematiske udtryk

der kaldes luder-madonna-komplekset, hvor mændene i en traditionel kvindeopfattelse mener kvinden hører til et af de to yderligheder - Luderen, som kan begæres, men ikke respekteres, eller Madonnaen, der kan respekteres, men ikke begæres.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu