Indholdsfortegnelse
Hvad Er Sprog?
(Sætningsled (Funktion) – Hvordan Finder Man Dem?
Ordklasser (Materiale) – Hvordan Sorterer Man Dem?
Verbaltiderne
Infinitte Verbalformer
Grammatik
Ordklasser

- Substantiver (Navneord)
- Adjektiver (Tillægsord)
- Præpositioner (Forholdsord)
- Artikler (Kendeord
- Verber (Udsagnsord)
- Adverbier (Biord)
- Adverbier (Biord)
- Konjunktioner (Bindeord)
- Numeralier (Talord)
- Interjektioner (Udråbsord)

Sætningsanalyse
- Bisætning:
- Hovedsætning:
- Aktiv Sætning:
- Passiv Sætning:
- Verballed- Udsagnsled
- Subjekt- Grundled
- (Akkusativ) Objekt- Genstandsled
- Dativobjekt- Hensynsled
- Subjektsprædikat- Omsagnsled Til Grundled
- Objektsprædikat- Omsagnsled Til Genstandsled
- Adverbialled- Biled
Eksempler
Billedsprog
Kommunikation
- Nonverbal Kommunikation
Transaktionsanalyse
Sproghandlinger

Institutionelle Handlingsregulerende Sproghandlinger
Andre Handlingsregulerede Sproghandlinger
Socialt Bekræftende Sproghandlinger - Eller Kontakthandlinger.
Informerende Sproghandlinger
Selvfremstillende / Ekspressive Sproghandlinger

Optoning Og Nedtoning
- Nedtoning
- Optoning

Stilistiske Figurer
Eksempler På Danske Præfikser
Eksempler På Danske Suffikser
Kopulative Verber

Uddrag
Hvad er sprog?Sprog er struktur, praksis og begrebsverden Struktur i sproget er alt det der er i en sætning. Altså vokaler og konsonanter.

Sprog som praksis er alle de dialekter der er af et sprog og den måde man udtaler sproget på.

Sprog i begrebsverden er de ord og sprog vi bruger til at forklare om er objekt eller en person i lige det bestemte tidspunkt. Altså forskellige bevægelser for samme person eller objekt.

Sprog er også kropssprog altså den måde vores krop reagerer på under en samtale og kommunikation med en anden person.

Vi bruger også symboler i vores sprog som viser og fortæller os noget så vi kan dirigere efter symbolet fx i trafikken.

---

- Verber (udsagnsord)
Statiske verber- verber der henviser til en aktivitet der ikke er afsluttet eller bringer noget resultat.

Dynamiske-hjælpe verber- verber der henviser til en afgrænset handling og har et resultat -Bøjes i tiderne: førnutid, førdatid og før fremtid.

Hovedverber/modalverber: Betydningsbærende Hjælpeverber: at have, at være, at ville og at blive Kopulative verber konstrueres med subjektsprædikat (omsagnsled).

De sætter lighedstegn mellem subjektet (grundleddet) og subjektsprædikatet. Hunden er en labradorTransitive verber tager genstandsled: - største verbum gruppe) Jeg vækkede hunden Intrasitive verber har intet genstandsled: Jeg sover.

---

- Pronominer (stedord)

Optræder i stedet for et substantiv eller egenavn
(Det, han, hun, den osv.)
Forskellige undergrupper:

Personalpronominer (jeg, du, vi, mig, dig osv.)
Refleksivt pronomen (sig, mig, jer, dem og os)
Reciprokt pronomen (hinanden)

Relative pronominer (der, som, hvad, hvem, hvilket)
1. Binder sætningen sammen
2. Viser tilbage til noget der er blevet nævnt tidligere i sætningen
3. De bøjes ikke
4. Kan undlades på dansk
5. Hvis der står et relativt pronomen i starten er det altid en ledsætning

Hv-ord/Interrogative pronominer (hvem, hvad, hvilken, hvilket, hvilke, hvis)
Får sætningen til at blive et spørgsmål

Påpegende/Demonstrative pronominer (den, denne, det, dette, de, disse)
Fremhæver noget i en sætning

Eget/Possessive pronominer (min, din, hans, deres osv.)
Udtrykker ejendomsforhold eller tilhørsforhold

Ubestemte/Indefinitte pronominer (anden, begge, enhver, hver, ingen, intet, man, nogen, noget, nogle osv.)

- Konjunktioner (bindeord)
Ord der binder sætninger sammen. Sætningen vil ikke give mening uden dem.
De kan ikke bøjes.

Sideordnede konjunktioner- binder to sætninger af samme kvalitet sammen, feks. hovedsætning og hovedsætning.
Underordnede konjunktioner – Forbinder To sætninger af forskelig kvalitet sammen

- Numeralier (talord)
Mængdetal
Kardinaltal
Ordinaltal

- Interjektioner (udråbsord)
Ord man siger alene (av, undskyld osv.)