Indledning
Den danske forfatningskamp mellem 1870 og 1901 udgør en afgørende del af Danmarks demokratiske historie.
Det demokrati, vi i dag bygger vores politiske system på, er i høj grad formet af denne periodes begivenheder, der har sikret os velfærd og indflydelse på samfundsudviklingen i vores land.
Men hvad indebar egentlig forfatningskampen, og hvordan udspillede den sig overordnet? Hvad var de stridende parters midler og mål? Og hvilken betydning havde forfatningskampen for datidens samfund og for dets eftertidige udvikling?
Jeg vil i denne opgave undersøge forfatningskampen i Danmark og give en grundlæggende redegørelse for dens forløb. Dernæst vil jeg udføre en analyse baseret på kilder, der beskriver de involverede parters strategier og målsætninger under forfatningskampen.
Endelig vil jeg drøfte, hvilken indflydelse forfatningskampen havde på samfundet i sin samtid og hvilke langsigtede konsekvenser, den fik for den efterfølgende udvikling.
Jeg vil tilstræbe at give en unik og nuanceret beskrivelse af forfatningskampens betydning og virkninger, så vi får en dybere forståelse af, hvordan denne afgørende periode har formet vores demokratiske samfund, og hvad vi kan lære af den i dag.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Kapitel 1: Forfatningskampen og dens gang
Kapitel 2: Parternes middel og mål
- 2.1 Kildeanalyse
- 2.2 Sammenhæng mellem parternes middel og mål
Kapitel 3: Samtid og eftertid
- 3.1 Indflydelse på datidens samfund
- 3.2 Konsekvenser
Kapitel 4: Konklusionen
Kilde- og litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Med indførelsen af den provisoriske finanslov i 1877 anklagede Venstre regeringen for forfatningsbrud, hvilket førte til, at den daværende justitsminister Johannes Nellemann skrev en artikel i Berlingske Tidende under pseudonymet "en gammel jurist" for at forsvare loven.
Denne artikel udgør en førstehåndskilde, hvor Nellemann henvender sig til offentligheden, især den konservative del af befolkningen, da Berlingske Tidende på det tidspunkt var en konservativ avis, der støttede Højre og var forbeholdt det bedre borgerskab.
I artiklen forsvarer Nellemann den første provisoriske finanslov ved at retfærdiggøre den over for befolkningen. Et af hans argumenter er, "Det må man, når man erkender ... at ethvert af Tingene er berettiget til at sprænge Forfatningen."
Dette betyder, at hvis Folketinget er ligeberettiget med Landstinget, så må Landstinget også være ligeberettiget med Folketinget, hvilket betyder, at Landstinget ligesom Folketinget også kan vedtage love.
Nellemann bruger også en gendrivelse i sit forsvar for de provisoriske love, hvor han siger, "det står tværtimod i nøjeste sammenhæng ... i en Finanslov som dette yderste Middel."
Her bruger han et af folketingstilhængernes egne argumenter for senere at styrke sit eget forsvar.
Yderligere konkluderer Nellemann, at de provisoriske love ikke er et middel til at omgå en af tingenes forfatningsmæssige overvægt, men det eneste tilbageværende rednings- og nødmiddel.
I sit forsvar anvender han primært appelformen logos, idet han bruger en kronologisk fremgangsmåde og argumenterer, at hvis a er lig med b, så må b også være lig med a.
Skriv et svar