Indholdsfortegnelse
- Biedermeier
- Genitanken
- Nationalromantikken
- Universalromantikken
• Johannes Wolfgang Von Goethe (1749-1832):
• Adam Oehlenschläger (1779-1850):
• NFS Grundtvig (1783-1872):
• H.C. Andersen (1805-1875):
• St. St. Blicher (1782-1848):
• “Den unge Werthers lidelser” af Johannes Wolfgang Von Goethe
• “Guldhornene” af Adam Oehlenschläger
• “Rimbrev til nordiske paarørende” af NFS Grundtvig
• “Skyggen” af H.C. Andersen
• “Brudstykker af en landsbydegns dagbog” af St. St. Blicher
Modernisme
Begreber
- Begivenheder?
- Forfattere?
Det folkelige gennembrud - Ida, Jeppe LH, Celine
- Periode:
- Tekster og forfattere:
- Hvad handler teksterne om?
- Begivenheder:
- Begreber:
Begreber – og hvad betyder de?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Biedermeier
Biedermeier er en spidsborgerlig kulturform, som er mest udbredt i perioden ca. 1815-1850. Biedermeier betoner borgerlige idealer.
Tæt forbundet med biedermeierkulturen er romantikkens dannelsestanke. Biedermeierkulturen fokuserer mest på familie, hjem og klassiske kønsroller, og det er idealer som hjemlig hygge og harmoni.
- Genitanken
Digteren har en udvalgt position og særlig følsomhed, der gør, at han kan ane tilværelsens dybere mening.
Det hæver ham billedligt talt over andre mennesker og giver ham en næsten guddommelig status som seer. Derfor er mange romantiske, visionære digte da også metapoetiske og selvfremstillende og kommenterer digterrollen.
Senere perioder viderefører forestillingen om det digteriske geni. Forestillingen om digteren som seer dukker således ganske omfangsrigt op i senere litteraturhistoriske perioder, der har træk til fælles med romantikken.
- Nationalromantikken
De første nationalromantiske træk i litteraturen allerede i begyndelsen af romantikken
og de tidligste nationalromantiske tekster er præget af danskhed og et feminint billedsprog. Senere nationale tekster er mere politiske og fokuserer på kultur og samfundsforhold.
---
• “Skyggen” af H.C. Andersen
• Resume: ”Skyggen” er skrevet af H.C. Andersen i 1847 og handler om en lærd mand, der skriver bøger om det sande, det gode og det skønne.
En dag sender den lærde mand sender sin skygge over til genboen for at se, hvad der gemmer sig dér, men Skyggen vender ikke tilbage med det samme.
Først mange år senere vender Skyggen tilbage, men her er der vendt op og ned på det hele. Skyggen er blevet en fornem mand, der klæder sig som et menneske.
Den lærde mand er derimod blevet syg, og han beslutter sig derfor for at tage med Skyggen på kurophold. Her er rollerne byttet om, og det ender med
at Skyggen gifter sig med kongedatteren og henretter den lærde mand, fordi han ikke vil leve som Skyggens skygge resten af sine dage.
• “Brudstykker af en landsbydegns dagbog” af St. St. Blicher
• Resume: Igennem novellen får vi et indblik i Morten Vinges liv, fra han som 14-årig starter med at laver dagbogsnotater til tiden lige før hans død som landsbydegn.
Vinge er af ringe kår og en tragisk, sært urolig sjæl, der er ulykkeligt forelsket i den unge adelsfrøken Sophie.
Hverken som ung eller ældre ænser Sophie Morten Vinge, og det er i virkeligheden den helt store tragedie af nærmest russiske proportioner.
Først stikker frøkenen af med en tjenestekarl, hvilket sender en knust Vinge ud på en større færd verden rundt, men selv som gammel kone ænser hun ikke sin tilbeder.
Vinge var og er nemlig så ren i sin kærlighed, at den lammer ham og afholder ham fra at handle, samt gør ham helt usynlig for objektet for sin kærlighed.
Skriv et svar