Indledning
I 1950'erne blev det klart for nogle, at verden havde mistet sin uskyld. Efter en periode præget af verdenskrige og atombomber begyndte spørgsmålet om menneskets eksistens at blive stillet.
Tro og idealer blev rystet, vendt og drejet, og i en vis forstand blev de uhåndgribelige. Dette førte til opkomsten af det absurde teater, der udsprang af den nye filosofiske retning, eksistentialismen.
Gennem kunsten forsøgte man at formidle den søgen efter mening, der prægede samtiden - på samme måde som det sker i dag.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ifølge Axel ligger årsagen til hans beslutning hos Nymse. Han mener, at hun er alt for krøllet - i håret, i hjernen og generelt.
Selvom han tidligere fandt det charmerende, ønsker han nu at "glatte hende ud" - med andre ord kan han ikke rigtig placere hende.
I løbet af scenen fremstår Nymse som en rastløs og lidt forvirret pige, men til trods for hendes vrede har hun en letthed over sig, der giver hende en særlig charme.
Axel derimod er mere anonym og gennemsigtig i sin karakter, dog med en vis melodramatisk tilgang til tingene og et visst temperament.
I den næste scene møder vi tvillingerne Lis og Tis. Tis sørger over nyheden om bruddet mellem Axel og Nymse, mens Lis er rasende over at have bygget et bord med tre ben i stedet for fire.
Til sidst i scenen beslutter Tis, at hun gerne vil forlade lejligheden, til trods for de mulige farer. De to tvillinger er begge følsomme individer, men på meget forskellige måder.
Deres forhold er præget af modsætninger i deres personligheder, og de søger hverken enighed eller positivitet. Lis er praktisk anlagt, en realist og ikke-romantiker.
Dette kommer blandt andet til udtryk, når hun sammenligner kærlighed med en kombination af forskellige kontorer. Hun udtrykker sine følelser gennem praktisk arbejde - måske fordi Tis fylder så meget.
Skriv et svar