Indholdsfortegnelse
Arbejdskravanalyse for En Markspiller
Individuelt: Emil K.
Holdets Målsætning:
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Arbejdskravanalyse for en markspiller
Et fodboldhold består af elleve spillere, som hver især har deres egen position og opgave på banen under en kamp.

Spillernes positioner kan groft opdeles i fire hovedkategorier: målmand, forsvar, midtbane og angreb.

Generelt set kan man sige, at den "grundlæggende" markspiller er en midtbanespiller. Det meste af spillet foregår på midtbanen, og det er også midtbanespillerne, der har størstedelen af boldbesiddelsen.

Derfor vil min "arbejdsanalyse for en markspiller" fokusere på en grundlæggende central midtbanespiller, hvis intensitet varierer afhængigt af, hvor spillet foregår på banen.

Den varierende intensitet er netop et karakteristisk træk ved fodbold, og derfor er det en hensigtsmæssig træningsmetode at forbedre sin kondition både fysisk og fysiologisk.

Dette skyldes blandt andet, at både den aerobe og anaerobe proces påvirkes gennem intervaltræning, som netop involverer denne skiftende intensitet. Især en midtbanespiller oplever en stor variation i intensiteten under en kamp.

Dette skyldes, at spillet konstant flytter sig på banen, og spilleren skal derfor nogle gange løbe efter bolden, mens han andre gange kan bevæge sig mere roligt rundt, når bolden ikke er i nærheden af ham. Dette kan udtrykkes lidt "firkantet".

Jo tættere bolden er på spilleren = Højere intensitet Jo længere væk bolden er fra spilleren = Lavere intensitet

---

I sammenligning med målmanden er de to roller og krav meget forskellige. En målmand er for det meste stillestående i kampen, da han ikke behøver at løbe over sin egen banehalvdel.

Målmanden bliver først aktiveret, når modstanderen angriber og skyder mod målet. Ofte ser man målmanden stå i en position med let bøjede knæ og armene udstrakt som vinger.

Dette stiller krav til statisk arbejde og udholdende muskler, type 1 muskelfibrene. Samtidig hopper målmanden højt og langt for at foretage en redning.

Ved afsæt og hop fra stilstand, som målmænd udfører, kræves stor spændstighed og eksplosivitet, hvilket er egenskaber ved type 2 muskelfibre, og sandsynligvis flest type 2x, da disse er meget eksplosive.

En målmand når sjældent en særligt høj pulsfrekvens, da han er i stilstand og ikke skifter mellem gang og sprint.

Derfor er kravene til kondition teoretisk set ikke lige så høje. Dog kan man tydeligt se en forbedret koordination og reaktionsevne hos en målmand, da han skal koordinere armbevægelserne sammen med et spring for at redde et skud.