Indholdsfortegnelse
Formål:
Bilag 1
Bilag 2. Intensiteter i forskellige idrætsdiscipliner
Bilag 3. Arbejdskravsanalyse
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi tager et kig, på hvilke fysiologiske parametre der er helt essentielle for en fodboldspiller. Derudover kigger vi på hvilke fysiologiske parametre der er vigtige både for en fodboldspiller samt en maratonløber også hvilke parametre der adskiller de to.
I forhold til de fysiologiske parametre er det naturligvis, de aerobe processer som er vigtige for begge sportsudøver, hvorimod de anarobe parametre kun er over på fodboldspillerens boldgade.
Som jeg vil komme mere ind på senere. Det medfører, at vi starter ud med, at kigge på parametre der benyttes i høj grad af begge sprotsudøver.
Når vi taler aerobe processer kommer vi ikke uden om respirations processen, som forløber inde i muskelfibrene i mitokondrierne. Respirations reaktionsligning lyder: C_6 H_12 O_6+6O_2+30 ADP+P→6CO_2+6H_2 O+30 ATP.
---
Først sprinter man fra A til B, herefter skal man side steppe uden at krydse sine ben. Fra B til C og hele vejen over til D og igen indtil B i centrum, hvorefter man bakker i mål og tiden stoppes. Under ses en tabel, som er en indikator for hvor god/hurtig ens anarobe effekt er.
T-testen ville være super relevant for en fodboldspiller, da man tit kan blive udsat for korte sprinter på banen. Hvor det handler om hurtigt at præstere maks. Derfor er det meget relevant at træne sine spillers anarobe effekt.
For at springe hurtigt videre kan man benytte det jeg kalder den udvidet t-test. Det er samme opstilling, men i stedet for at gennemfører banen kun én gang.
Kan man udvikle den og gentage banen F.eks. 15 gang lige efter hinanden. Hvilket fremtvinger kroppen til at producer affaldsstoffer, som den ikke kan komme af med under testen. Hvilket gør at vi tester her på sportsudøverens anarobe kapacitet i stedet.
Den sidste kapacitet test vi tager kig på i denne omgang, er den verdenskendte Cooper-test. Testen er meget simpel. Testen fremviser en persons kondital og giver altså derfor et indblik mere i retningen af de aerobe processer.
Testen forgår ved at du løber i 12 minutter også skal man ”bare” nå så langt som muligt. Testen udføres oftest på en atletikbane.
Det giver altså et billede af sportsudøverens kondition og herunder ligger også den ventilatorisk koefficient som er den maksimale iltoptagelse pr. liter optaget ilt.
Slagvolumen er i spil, fordi jo mere blod der pumpes ud til musklerne pr. sammentrækning desto bedre præstationsevne.
Testen fremviser altså ens kondital som er den maksimale iltoptagelse målt i ml ilt pr. minut divideret med individets vægt i kg.
Skriv et svar