Indledning
Der er to forskellige slags formler inden for emnet finansiel regning, begge formler beskriver dog penges udvikling. Der er tale om fremskrivningsformler og annuitet.
Finansiel regning kan bruges til at beregne alt indenfor renter, afdrag, nutidsværdier, restgæld, fremtidsværdier, opsparing osv. Finansiel regning er utrolig brugbart i hverdagen.
Hvis man f.eks. har en konto som står og samler renter, kan man beregne hvor mange penge der kommer til at stå på den i fremtiden. Derudover har vi brugt en amortisationstabel, for at finde ud af hvor mange terminer der vil gå, før et givent lån er udbetalt.
Opgaven er bygget op i en teoretisk del og en praktisk del. I første del redegør vi for de forskellige begreber og formler. Anden del af emneopgaven, er regneopgaver med fokus på de forskellige formler.
Indholdsfortegnelse
Den teoretiske del af emneopgaven:
- Det der var godt i din/jeres opgave:
- Det der skal gøres bedre til næste gang:
Indledning
c. Giv en redegørelse for rentebegrebet, hvor I kommer ind på pålydende rente, årlig effektiv rente, gennemsnitlig rente og ÅOP.
- Pålydende rente:
- Effektive rente:
- Gennemsnitlige rente:
e. Præsenter formlerne for annuitetsopsparing og gældsannuitet. Hvad er forskellen på de to typer af annuitet? Lav mindst en omskrivning af enten formlen for annuitetsopsparing eller gældsannuitet. Giv eksempler på hvordan man kan bruge formlerne for annuitetsopsparing og gældsannuitet i konkrete regneeksempler.
Annuitetsopsparing
- Formlen for annuitetsopsparing er:
- Eksempel på brug af annuitetsopsparing:
- Omskrivning
- Eksempel på brug af formlen for n.
Gældsannuitet
- formlen for gældsannuitet er:
- Eksempel på brug af gældsannuitet.
- Omskrivning
- Eksempel for brug af formlen for y.
- Forskellen på de annuitetsopspring og gældsannuitet.
f. Lav gerne et bevis for formlen til beregning af annuitetsopsparing. Se f.eks. videoen ”Annuitetsopsparing - bevis 1” (https://www.youtube.com/watch?v=yULGIUmEkTw ) eller min gennemgang på klassen.
g. Giv en introduktion til amortisationstabel og forklar, hvordan man kan lave en sådan i Excel. Hvordan kan man beregne restgælden? Giv et konkret eksempel hvor I fremstiller en amortisationstabel.
Den praktiske del af emneopgaven:
- Opgave 1)
- Valgmulighed A
- Valgmulighed B
- Konklusion
Opgave 2)
a. Hvad er den effektive rente for studiekontoen i Danske Bank?
b. Anna lader pengene står 2 år mere uden at sætte yderlige penge ind på kontoen. Hvor meget står der på Annas konto efter 5 år?
c. Hvor mange år vil der går før Anna har sparet 25.000 kr. op?
d. Anna vil gerne have 25.000 kr. på sin konto efter de 3. år. Hvor meget skal hun sætte ind på sin konto om måneden for at opnå det?
- a. Opstil en amortisationstabel over lånet i Excel.
- b. Bestem restgælden efter 10. terminer.
- c. Hvor mange år går der, før lånet er udbetalt? Hvad skal Jørgen betale i ydelse i den måned, hvor hans lån bliver udbetalt?
- d. Jørgen vil hellere have, at hans lån er udbetalt efter 10 år. Opstil en amortisationstabel for det. Hvad bliver hans månedlig ydelse så?
Uddrag
Når man sætter et fast beløb ind på en konto hver termin, og dette beløb skal tælle med ved de efterfølgende konstante rentetilskrivninger, kaldes det annuitetsopsparing.
Annuitetsopsparing bliver også kaldt fremtidsværdien. Man finder sin samlede opsparing, faste indbetalinger, renten og antallet af indbetalinger.
Skriv et svar