Indledning
En gymnasieelev undersøgte sin energiomsætning under intervalarbejde på ergometercykel, se figur 1.

Efter 10 minutters opvarmning med en arbejdsintensitet på 150 watt udførte eleven fem sprint af 30 sekunders varighed med 2 minutters pause mellem hvert sprint.

Den gennemsnitlige arbejdsintensitet under hver af de fem sprint blev bestemt. Respiratorisk udvekslingskvotient1, R, og laktatkoncentration i blodet blev målt under opvarmningen og umiddelbart efter hvert sprint. Resultaterne fremgår af figur 2.

Indholdsfortegnelse
1. Forklar, hvorfor pauserne mellem hvert sprint skal være lige lange for at undersøge energiomsætningen under intervalarbejde.

2. Skitsér en graf, der viser gymnasieelevens puls som funktion af tid under opvarmning, første sprint og den efterfølgende pause. Begrund din skitse.

3. Forklar, hvorfor R-værdien ændres fra 0,75 under opvarmning til 0,99 efter første sprint.

4. Forklar energiomsætningen under forsøget fra sprint 2 til 5. Inddrag figur 2.

5. Diskuter, hvilken effekt det vil have på laktatkoncentrationen i blodet, hvis varigheden af pauserne fordobles.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Energiomsætningen kan ske på to måder: Aerobt og anaerobt. For at få en brugbar undersøgelse af energiomsætningen skal længden af pausen være den samme.

Det er vigtigt, at man har det samme udgangspunkt ved hver sprint, da en forlænget pause vil påvirke laktat niveauet i blodet.

Det vil sige, at ved en lang pause vil udøveren begynde at omdanne laktaten, der er blevet produceret under sprinten via anaerob forbrænding, til pyruvat og dermed vil udøveren kunne udføre den næste sprint aerobt.

Det betyder altså at pausen har betydning for hvilken form for katabolisme der bliver brugt under intervallet.