Indledning
Retorik spiller en afgørende rolle i at påvirke vælgernes stemme. Men hvem vinder valget? Er det den arrogante politiker? Den ophidsede? Den saglige? Den nedladende eller den positive?

Er det personen, der fokuserer på at kritisere modstanderne og glemmer at præsentere sin egen politik? Retorik er læren om, hvordan man bedst formidler sin tale, og det handler om at kommunikere sine holdninger på den mest effektive måde til det specifikke publikum.

I denne sammenhæng vil jeg fokusere på retorikken i Venstres og De Konservatives valgvideoer fra folketingsvalget i 2011. En spændende indledning!

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De Konservative anvender en aggressiv face-work strategi, hvor hele situationen er rettet mod at få den daværende opposition til at tabe ansigt og dermed forbedre deres eget image.

De fremhæver alt, de er uenige i, og retter kritik mod modstanderne, hvilket også kaldes omvendt høflighed eller "syndebuk-kneb". Deres ordvalg skifter fra positivt til negativt ladet.

Når de opremser, hvad S og SF ønsker, bruger de ord som regning, gældsætning, katastrofe, afgifter og tvang - ord der sætter gang i negative associationer hos modtageren.

Den aggressive face-work bliver ofte brugt i politisk retorik, da politikerne ønsker at fremstå bedre end deres modstandere.

Risikoen ved den aggressive face-work er dog, at man selv risikerer at miste ansigt, da krænkelsen i nogle tilfælde opfattes som hensynsløs.

Den aggressive face-work kaldes i dag også en "skræmmekampagne", når den anvendes i en valgkamp, og netop dette år (2011) blev denne form for kampagne særlig udbredt.

Vi hævder alle, at skræmmekampagner ikke virker, da vi mener, at vi nemt kan gennemskue de massive overdrivelser i fortolkningen af modkandidatens politik.

Men hvorfor skulle de ikke virke? De Konservative skaber i dette tilfælde nogle associationer i vælgernes sind, især hos dem der endnu ikke har besluttet sig.

Disse associationer vil blive gemt i vælgernes underbevidsthed og kan i sidste ende have stor indflydelse på deres endelige beslutning.

Denne påstand kan bekræftes af det faktum, at folketingsvalget dette år fik en anden udfald end forventet, hvor man havde forudset, at S og SF ville vinde stort og danne en flertalsregering.