Indholdsfortegnelse
Fællesdelen:
1a.) Hvad kan der af tabel 1 udledes om ændringerne i vælgernes tilslutning til Folketingets partier fra folketingsvalget i 2019 til meningsmålingen den 9. september 2020.
Besvarelsen skal understøttes af beregninger af et 95%-konfidensinterval for hvert af partierne i rød blok, og du skal anvende viden om vælgeradfærd.
1a.) Opstil tre hypoteser, som kan forklare de sammenhænge mellem den politiske blok, man tilhører, og holdning til politikernes indsats under corona-epidemien, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
- Hypotese 1:
- Hypotese 2:
- Hypotese 3:
Delopgave a:
2) Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 (tabel 1, tabel 2, figur 1 og tabel 3) og A2 kan udledes om sociale og kulturelle årsager til udbredelsen af COVID-19 blandt danskere, indvandrere og efterkommere. Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag A1 og bilag A2 til at undersøge sociale og kulturelle årsager til udbredelsen af COVID-19 blandt danskere, indvandrere og efterkommere.
- Indledning:
- COVID-19 udbredelse:
- Årsager til udbredelsen af COVID-19:
- Metode vurdering:
3) Du er sundhedsfaglig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen. Skriv et notat til Mette Frederiksen, som sætter hende i stand til at udforme en strategi for, hvordan regeringen kan nedbringe udbredelsen af COVID-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark.
Notatet skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A3, og du skal anvende viden om ulighed og forholdet mellem struktur og aktør.
- Indledning:
- Struktur og Aktørs effekt på udbredelsen:
- Kortsigtet strategi:
- Langsigtet strategi:
- Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
For at kunne udlede noget ud af tabel 1 omkring ændringerne i vælgernes tilslutning til folketinget partier fra folketingsvalget i 2019 til meningsmålingen den 9. september 2020, som blev udgivet af dr.dk d. 9/9-2020, er jeg først nødt til at beregne den statistiske usikkerhed for hvert parti til at vurdere undersøgelsens generaliserbarhed.
---
Når vi kigger på tabel 1 og tabel 1a, kan det udledes at, Det Radikale Venstre, DF, Venstre og Alternativet har haft en signifikant nedgang siden valget i 2019.
Hvis vi bruger Venstre som eksempel kan vi se, at konfidensintervallet for Venstre er mellem 15,4% til 19% af stemmerne.
Da valgresultatet i 2019 – hvor de fik 23,4% af stemmerne, er højere end konfidensintervallet, så er vi 95% sikre på, at Venstre har haft nedgang siden valget i 2019.
Omvendt kan vi se, at Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige har haft en signifikant stigning siden valget i 2019.
For partierne Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance er ændringerne siden valget i 2019 ikke signifikant. Derfor kan der ikke udledes noget om disse partier.
Der kan være flere forskellige forklaringer på, at Venstre, Radikale Venstre, DF og Alternativet har været i nedgang, mens Socialdemokratiet, Konservative, Nye Borgerlige er steget siden valget.
En faktor som spiller ind over ændringerne, er Covid-19 epidemien. I 2020 var dansk politik domineret af Covid-19 og hele befolkningen fulgte med i pressemøderne.
Epidemien var dermed et kæmpe issue for folk, da det påvirkede alles liv. Og eftersom Socialdemokratiet og Mette Frederiksen var så fremtrædende i medierne omkring epidemien, har folk som stemte ud fra issue voting formentlig stemt på Socialdemokratiet.
Dette kan være en af grundene til Socialdemokratiets stigning siden valget i 2019. Desuden er Danmark blevet rost for deres håndtering af corona-krisen, hvilket giver en opbakning til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.
På den måde tiltrækker de også sociotropiske vælgere til sig, da det gavner hele samfundet at corona-krisen bliver håndteret bedst muligt.
Dog har Socialdemokratiets markante fremtræden omkring epidemien også gjort, at andre partier ikke har kunne markere sig som parti da alt omhandlede corona.
Dette kan være med til at forklare Venstre, Radikale Venstre, DF og alternativets nedgang siden valget.
---
Ud fra tabel 1, der er fra 2020 og som viser andel testet positiv for COVID-19, befolkningsandel og antal smittede pr. 100.000 indbyggere, fordelt på etnisk baggrund, kan vi se, at folk med dansk oprindelse udgør 77,9% af den andel, der er testet positiv for COVID-19.
Dermed udgør folk med dansk oprindelse klart den største andel af dem, der er testet positiv for COVID-19.
Herefter kommer ikke-vestlige indvandrere og efterkommere som udgør 18,3% af andelen, og til slut vestlige indvandrere og efterkommere som udgør 3,8% af andelen.
Hvis vi så kigger på andel af befolkningen og sammenligner med andel smittede er det tydeligt, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret.
Det kan vi se, da ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kun udgør 8,9% af befolkningen, hvorimod de udgør 18,3% af andelen der er smittet med COVID-19.
Herimod er både personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere og efterkommere er underrepræsenteret, da de udgør en større andel af befolkningen end de udgør af antal smittede med COVID-19.
Skriv et svar