Indledning
Dette projekt handler om meningsmålinger og vælgeradfærd i fagene samfundsfag og matematik. Projektet har fokus på Folketingsvalget i 2019, som afholdes hvert fjerde år i Danmark, samt resultaterne for valget.
Ved anvendelse af kvantitativ metode, hvor man skulle fremstille egen spørgeskemaundersøgelse, anvende statistisk materiale som f.eks.
valgresultater og parti- og vælgeradfærd samt teste hypoteser ved hjælp af matematiske beregninger. Her har man kunne undersøge hvilke forskelle og ligheder som der er mellem aktuelle meningsmålinger og valgresultatet
samt mellem egen spørgeskemaundersøgelse blandt unge på Frederiksberg Gymnasium og med resultatet af unges stemmer i aldersgruppen 18-24 år ved Folketingsvalget 2019.
På denne måde er man kommet frem til nogle af hovedårsagerne til magtskifte fra blå blok til rød blok, hvilket eksempelvis har været Socialdemokratiets indtagning i regeringen siden corona-krisen
hvilket gjorde det muligt for dem at forstærke deres politiske dagsorden. Hvorimod Jacob Ellemann-Jensen har dermed ikke haft mulighed for at opbygge samme tilslutning i den korte tidsperiode op til valget.
Desuden har Venstre haft interne problemer og manglende engegement i politikken, hvilket også har skyldes deres tilbagegang.
Derudover er der blevet anvendt en komparativ metode, når man skulle ind og sammenligne valgresultaterne i forhold til meningsmålingerne.
Indholdsfortegnelse
Opgaveformulering: 2
Resume: 3
Indledning: 4
Redegørelse for Folketingsvalget 2019: 5
- Den grønne dagsorden: 6
- Opstramning af udlændingepolitikken: 7
- ”Nu er det Arnes tur” - Mette Frederiksen: 7
Analyse: 7
- Nulhypoteser: 8
- Statistisk usikkerhed: 11
- Fordele og ulemper ved signifikantsniveau: 12
- Egen spørgeskemaundersøgelse sammenlignet med tabel (18-24 år), Altinget.dk 12
Diskussion: 14
Konklusion: 15
Litteraturliste: 17
- Materiale samfundsfag: 17
- Materiale matematik: 17
- Eget materiale: 17
- Bilag 1: Konfidensintervaller af meningsmålingerne & statistiske usikkerheder: 19
- Bilag 2: Konfidensintervaller af eget spørgeskemaundersøgelse & statistiske usikkerheder 21
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Opstramning af udlændingepolitikken:
Rød blok har snuppet en større del Dansk Folkepartis vælgere efter en opstramning af udlændingepolitikken.
Dog har det givet en smule bagslag, eftersom tidligere vælgere hos Socialdemokratiet har været utilfredse med denne opstramning og dermed stemt Radikale Venstre eller Socialistisk Folkeparti til Folketingsvalget i 2019.
Socialdemokratiet har anvendt ”vote-seeking”, da de indtager populære holdninger i samfundet for stemmemaksimering.
Gennem en lang årrække har Socialdemokratiet taget afstand fra DF´s udlændingepolitik, men har fået en der minder om den på mange forskellige punkter.
Denne tendens kan også forklares med Down´s medianvælgermodellen. Medianvælgermodellen beskriver hvordan vælgerne er blevet midtsøgende angående politiske meninger.
Ifølge Down vil partierne handle rationelt, og derfor vil de i stigende grad bevæge sig på midten af den politiske skala, fordi det af den logiske fornuft vil resultere i en stemmemaksimering.
”Nu er det Arnes tur” - Mette Frederiksen:
I valgkampen førte Socialdemokratiet kampagnen ”Arnes tur” hvor de præsenterede deres nye mærkesag og politiske ønske om at de nedslidte lønmodtagere på arbejdsmarkedet fortjener en tidligere pension.
Socialdemokratiet tog udgangspunkt i den socialistiske ideologi med tilknytning til fagbevægelsen. Partiets vælgere var dermed overvejende fra arbejdsklassen.
Med kampagnen rettet mod arbejdsklassen bliver Socialdemokratiet igen et klasseparti der appellerer til en bestemt klasse i samfundet.
Ifølge Molins model anvender socialdemokratiet interessefaktoren i hans model idet de går tilbage til partiets ideologiske grundlag og kernevælgernes interesser.
Analyse:
Som tidligere nævnt ses det, at partier som Socialdemokratiet og Venstre har fået en del fremgang med hensyn til tilslutning af vælgere
mens Dansk Folkeparti har fået en drastisk tilbagegang i tilslutning af vælgere ved Folketingsvalget i 2019. Ved sammenligning af resultaterne af aktuelle meningsmålinger fra Voxmeter og resultaterne fra Folketingsvalget 2019
så kan man med konfidensintervaller (Et konfidensinterval er et interval, som man med 95% sandsynlighed kan regne med, hvad det sande resultat bliver) og opstilling af nulhypoteser (en nulhypotese er den hypotese, som vi indtil videre stoler på.
Dog bliver nulhypotesen er altid formuleret negativt i forhold til det, som man måske tror er sket) konkludere om det pågældende parti har fået en frem- eller tilbagegang, hvis der blev udskrevet Folketingsvalg i morgen.
Skriv et svar