Indholdsfortegnelse
Hypermarkeder skrumper

Bilag 2
Discount-/Lavprissupermarkedskæder

Bilag 3
Karakteristika - udvalgte aktører i dagligvarebranchen

Bilag 5
Ny prognose: Discountkæderne vil fortsat vinde flere indkøb

Bilag 6
Dagligvarekædernes sats på egne varer skaber problemer

Bilag 7
Om nemlig.com

Bilag 9
Salling Group går til angreb på Coops medlemssucces

Bilag 10
Netto melder sig ind i loyalitetskampen
- Kundeklubber i digitalt comeback

Bilag 11
Coop bygger Fakta-butikker om til en helt ny discountkæde

Bilag 12
Det nye butikskoncept i Netto løfter salget markant, lyder status fra topchefen. Især én varegruppe er i fremmarch

Bilag 13
Lidl udruller nyt koncept med rekordstor dansk investering
- Ferskvarer forrest i butikken
- Flere varer på hylderne

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forbrugerne vælger i højere grad at fylde deres indkøbskurve i landets discountbutikker, og 2019 var ingen undtagelse. Her løb discountkæderne med væksten for næsen af supermarkederne og satte sig dermed tungere på dagligvaremarkedet.

I 2019 voksede discountkædernes omsætning med over halvanden milliard til en omsætning på 49 mia. kr., viser en ny rapport fra analysehuset Retail Institute Scandinavia.

"Lavprissupermarkeder har virkelig tonset løs nu igen. De andre butikstyper kæmper med at holde stand," siger Henning Bahr, direktør i Retail Institute Scandinavia, til FødevareWatch.

Fremgangen svarer til en vækst på 3 pct., mens den totale dagligvarehandel måtte nøjes med en vækst på 2 pct. til en samlet omsætning på 116 mia. kr. "Lavprissupermarkedernes relevans er steget – de er rationelle og dygtige.

Det er super bekvemt for forbrugerne, fordi butikkerne ligger alle steder, de har alle produkter, du har brug for, og du behøver ikke tænke over prisen, for den er generelt lav," siger Henning Bahr.

Dermed er discountkæderne med kæderne Netto, Fakta, Rema 1000, Aldi og Lidl igen i 2019 de store vindere af væksten i dansk dagligvarehandel.

---

Coronakrisen har skubbet ny fart i salget af dagligvarer. Det vil også påvirke udviklingen de kommende år. Men årets fremgang i et ellers stagnerede marked for dagligvarer kan blive ramt af en mulig lavkonjunktur i samfundsøkonomien.

Det vil atter øge fokus på pris og dermed intensivere konkurrencen yderligere. Det vurderer Retail Institute Scandinavia i en ny prognose for dansk dagligvarehandel.

Tidligere års prognoser fra Retail Institute Scandinavia har vurderet, at antallet af fysiske dagligvarebutikker fortsat ville falde. Men nu lyder spådommen på en lille fremgang i 2030. Det skyldes især, at discount ser ud til at vokse yderligere.

De fem kæder med lavprissupermarkeder vil samlet få en markedsandel på 47 pct. mod 43 pct. nu – og 32 pct. for 10 år siden. Prognosen tager nemlig højde for en kommende periode med en mulig lavkonjunktur, der kan påvirke forbrugsmønstrene.

Coronakrisen har ud over at øge salget til danskerne, der har været mere hjemme i 2020 end tidligere, også kickstartet netop onlinesalget af dagligvarer.

Hovedparten af aktørerne er i gang med at omstille til endnu flere digitale løsninger og koncepter, hvor også rene digitale spillere – med onlinesupermarkedet Nemlig.com i front – spiller en rolle.

Retail Institute Scandinavia vurderer, at væksten i onlinesalget vil være på 30 pct. i år, mens vækstraten kan nå 15 pct. de kommende år. Det vil firedoble onlinesalget frem til 2030, så det da udgør over 10 pct. af markedet.

---

Andelen af egne mærker – kaldet private label – vokser i flere af de store kæder, heriblandt hos Coop og Salling Group. I flere tilfælde erstatter de mærkevarer.

I dag udgør Coops egne mærker omkring 30 pct. af det samlede sortiment i koncernens butikker. Ambitionen er, andelen skal blive endnu højere.

Salling Group samlede for nyligt 6.000 varer under navnet 'Salling' med reference til selskabets stifter.

Når kæderne har travlt med at lancere varer, som kun kan fås i deres egne butikker, er det ifølge eksperter et forsøg på at skabe identitet i et presset marked – og sikre større kundeloyalitet.

Selvom dagligvarekæderne satser stort på private label-varer, spiller mærkevarerne fortsat en central rolle i blandt andet at trække flere kunder til butikkerne.