Indholdsfortegnelse
A: Det danske arbejdsmarked
- Udviklingen i arbejdsstyrken
- Mangel på arbejdskraft i fremtiden
- Konklusion på baggrund af bilag A1
B: Notat til finansministeren Nicolai Wammen om håndteringen af de økonomiske udfordringer
- Finanspolitiske tiltag for at øge privatforbruget
- Arbejdsmarkedspolitiske instrumenter til at påvirke efterspørgslen på arbejdskraft
- Politiske tiltag med henblik på at forbedre Danmarks konkurrenceevne
- Konklusion og opsummering af strategier
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
A: Det danske arbejdsmarked
Jeg vil på baggrund af bilag A1 (figur 1, figur 2, figur 3, figur 4 og tabel 1) udlede noget om udviklingen på det danske arbejdsmarked med henblik på, om der kommer mangel på arbejdskraft frem til 2018.
Ud fra de vedhæftede bilag kan der siges noget om udviklingen i arbejdsstyrken, hvor der i fremtiden vil være mangel på arbejdskraft.
Ud fra tabel 1 kan vi omregne datasættet fra absolutte tal til relative tal i procent. I forlængelse heraf kan vi sammenligne tabellens data om arbejdsstyrken fra 2010-2018 med den tendens, der kan udledes fra figurerne.
Udviklingen på det danske arbejdsmarked kommer sandsynligvis til at betyde, at der i fremtiden kommer til at opstå mangel på arbejdskraft, fordi samfundet har fuld beskæftigelse som følge af opgangskonjunkturer og stabilitet i økonomien efter finanskrisen.
Udviklingen i arbejdsstyrken
Tabel 1 er en samling data fra Danmarks Statistisk, der viser antallet af beskæftiget og arbejdsløse i forhold til den samlede arbejdsstyrke i perioden fra 2010 til 2018.
Tabellens data er opgivet i absolutte tal og dem har jeg omregnet til relative tal i procent for at kunne sammenligne tallene fra år til år og udlede noget om udviklingen på arbejdsmarkedet.
Ud fra tabellens data kan det udledes, at beskæftigelsen er steget fra 95,34% i 2010 til 96,85% i 2018. Derudover kan vi se, at arbejdsløsheden er faldet fra 4,66% i 2010 til 3,15% i 2018.
Udviklingen på arbejdsmarkedet virker ved første øjekast positiv, fordi flere personer er kommet i beskæftigelse.
Det er positivt for de offentlige finanser, da flere personer i arbejde reducerer statens udgifter til overførselsindkomster og samtidig øger statens indtægter i form af skatter.
Arbejdsløsheden i 2018 er så lav, at det har en negativ effekt på de økonomiske mål. Arbejdsløsheden skal være på omkring 4% for at vi taler om ”fuld beskæftigelse”.
I 2018 kan vi se, at arbejdsløsheden er helt nede på 3,15% af arbejdsstyrken og tendensen i datasættet viser, at arbejdsløsheden ser ud til at falde yderligere de kommende år.
Den lave arbejdsløshed kan desværre have en række negative effekter på de økonomiske mål for inflation i samfundet.
I tilfælde af ”fuld beskæftigelse” er det svært for virksomheder at finde yderligere kvalificeret arbejdskraft. Hvis virksomheder ikke kan rekruttere arbejdskraft, så stagnerer den økonomiske vækst i samfundet.
Derudover er udbuddet af arbejdskraft ikke tilsvarende efterspørgslen og derfor kan arbejderne kræve mere i løn fra arbejdsgiverne.
Denne udvikling medfører generelle prisstigninger i samfundet og svækker Danmarks konkurrenceevne i forhold til andre lande.
Figur 2 viser antallet af forsørgede i alderen 16-64 år i perioden 2008-2019. Vi kan udlede, at antallet af SUmodtagere er steget i perioden 2008 til 2014 fra ca. 200.000 til 320.000 personer, men herefter stagneret i perioden fra 2014 til 2019.
Det er positivt, at flere unge tager en uddannelse, fordi vi har brug for øget arbejdskraft i fremtiden grundet den demografiske udvikling i befolkningen.
Hvis vi forholder os til datasættet som det fremgår af tabel 1, så er der umiddelbart ikke brug for øget beskæftigelse i fremtiden.
Tværtimod betyder flere SU-modtagere, at der kommer flere mennesker i arbejde og dermed falder arbejdsløsheden yderligere.
Det kan være problematisk i forhold til at bevare lav inflation. Derudover kan det udledes, at antal personer på andre overførselsindkomsttyper også er aftagende.
Vi kan se, at antallet af offentligt forsørgede uden SU-modtagere i 2010 var på sit højeste med ca. 830.000 personer. Antallet har været dalende lige siden og var i 2018 reduceret til ca. 700.000 personer.
Denne udvikling kan muligvis forklares ud fra de reformer, der er blevet indført i denne periode.
Dagpengereformen blev indført i 2010 og kontanthjælpsloftet blev indført i 2016, og begge reformer havde til formål at reducere antallet af personer på offentlig forsørgelse.
Udviklingen understreger samme tendens som i tabel 1, at beskæftigelsen stiger og arbejdsløsheden falder.
Skriv et svar