Indledning
Mennesket lever i dag i en yderst problematisk virkelighed. Danmark er ramt af coronakrisen og dette påvirker hele befolkningen.
Skoler og uddannelsesinstitutioner er under nedlukning, hvilket fører til tvunget afprøvning af fjern- og onlineundervisning.
Ændrer dette på elevernes indlæring - også for de svageste? Og bliver lærerne bedre til at skabe en mere inddragende og varieret undervisning?
Dette er en problematik, som beskrives i både Lise Richters artikel i information fra d. 15. april 2020 ”Det store pædagogiske eksperiment under nedlukningen af uddannelserne kan forbedre undervisningen” og fmd.
for gymnasieskolernes lærerforening Thomas Keplers debatindlæg fra d. 18. april 2020 ”Stop jubeloptimismen over virtuel undervisning”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der forekommer dog en problematik ift. de svageste elever, da de forskellige personer mener at det er en hård proces for de svageste, og flere vil opfatte det som værende sværere for dem at komme igennem en tid med virtuel undervisning.
Eleverne skal være mere selvstændige, hvilket kan være noget af en udfordring for de svageste elever. Derimod mener nogle, at det gavner dem. Flere af personerne i artiklen kommer ind på dette.
En af dem er Birgitte Vedersø, Formand for gymnasierektorerne. Hun mener at ”det typisk vil være de stærkeste elever, der klarer onlineundervisningen bedst.
Derfor skal der være særlig opmærksomhed på de svageste elever lige nu” . Men også formanden for Danske Gymnasieelever Martin Mejlgaard frygter, at ”de ressourcesvage elever klarer omstillingen til onlineundervisning dårligt.
Derfor har de stærke elever også et ansvar for at hjælpe deres klassekammerater” . Overordnet set har personerne i artiklen samme holdninger, som de kommer med argumenter for samt understøtter med deres forskellige former for viden.
I Thomas Keplers debatindlæg, kommer han klart og tydeligt ud med sine holdninger. Han mener, at Lise Richters artikels pointer og formodninger er helt forkerte.
Han starter med et uddrag fra hendes artikel og kommer bagefter med kommentaren ”Intet er mere letkøbt og forkert”.
Han mener at lærerne bliver fremstillet på en helt forkert måde, han tror ikke at de har forstået, at virtuel undervisning mellem lærere og elever faktisk har nogle klare begrænsninger, der både går ud over elevernes trivsel og faglige udbytte.
Han udtaler på et tidspunkt ”Den karikerede fremstilling af læreren som talende drone, der står foran tavlen uden forbindelse til eleverne, er lige så bedaget, som den er trættende”.
Han synes det er en vildfare, at flere kilder fra Lise Richters artikel har en formodning om, at virtuel undervisning gavner de svage elever, da han mener det er helt omvendt.
Skriv et svar