Indledning
Denne analyse er foretaget på baggrund af dokumentarfilmen ”Døde pigers dagbog”. Den danske dokumentar blev i år 2020 udgivet af DR med hjælp fra tilrettelæggerne
Laurits Nansen og Maria Lyhne Høj. Dokumentaren tager først og fremmest udgangspunkt i 20-årige Maja Luna, der i 2019 begår selvmord.
Udover det belyser dokumentaren, i form af det psykiske miljø, et hemmeligt netværk på Instagram, hvor hundredvis af piger, inklusive Maja Luna
deler voldsomme billeder og tekster af selvskade og selvmord. Vi møder blandt andet Betina Lindegaard, moren til Maja Luna.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mie Andersen, der selv har været tilhænger af ’priv’-netværket, fortæller, at dokumentaren ikke belyser alle de nødvendige vinkler af netværket.
Mie Andersen fortæller blandt andet, at ’priv’-netværket var et fælleskab, hvor man blev mødt med omsorg og forståelse. Hun fortæller desuden, at der på netværket også blev delt billeder
hvor piger fejrede at de havde været selvskadefrie over en længere periode. Dokumentaren har til formål at belyse det hemmelige ’priv’-netværk og dets farlige konsekvenser.
Denne påstand er baseret på belægget om, at det hemmelige netværk opfordrer til selvskade og selvmord i form af de billeder og tekster der lægges op.
Der er i dokumentaren blandt andet anvendt erfaringskilder i form af moren til Maja Luna, der har haft sagen tæt inde på livet.
Derudover kan man argumentere for, at de tre piger Rikke N, Rikke J og Maria er indirekte vidner, der ligeså har været påvirket af Maja Lunas selvmord
da de over det hemmelige netværk har kunne følge med under hele forløbet. Disse erfaringskilder biddrager til, at jeg som tilskuer
får en forståelse for hvad der er sket. Både i forhold til Maja Lunas død, men også i forhold til selve ’priv’-netværket og dets eksistens.
Erfaringskilderne har nemlig hver især oplevet situationen på tæt hold og de tre piger har desuden oplevet fristen for selvmord ligesom Maja Luna selv.
Det giver derfor også en følelse af nærvær og tilstedeværelse, i det at man som tilskuer kommer helt tæt på de tre pigers dybeste tanker i forhold til deres kamp med selvskade.
Skriv et svar