Indledning
Døden er noget, som vi alle sammen frygter og ved noget om og kommer til en dag. Men alligevel vender det sig i maven ved tanken om slutningen.
Selvfølgelig vil vi gøre alt i verden for at undgå døden så længe som muligt.
For mange mennesker er døden en hverdagskost, men de har ikke tid til at bekymre sig om, når de er på flugt fra krig og ødelæggelse.
Når døden dukker op i TV eller på sociale medier er det svært at holde følelsen af rædsler ude. Selvfølgelig det kan være en øjenåbner for en given situation og dermed giver en dybere forståelse for situationen.
Der har for tiden været stor debat om mediernes brug for rå billeder, når det kommer til døde mennesker.
Sommetider kommer man til at se et billede vil man helst undgå, men et billede kan skabe meget rører og virke som et øje åbner efter et enkelt øjekast.
Journalister oplever krig, brutalitet, ødelæggelse og faktisk det er noget de må leve med. Pressen og journalister er ofte stillet overfor høje krav, om hvad der burde vises til offentlighed.
Til gengæld har vi ikke ret som mennesker til at se virkelighed ude i verdenen, selvom den kan være brutal og hård.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Artiklen handler egentlig om, hvad er rigtigt og forkert, og hvornår overskrider vi grænsen for hvad der er tilladt og hvad er ikke tilladt?
Hvornår bliver det for meget at vise et billede af døde mennesker?
Der er ikke så mange der under sig over hvordan verden virkelig er, for krig i Syrien, og Syriens mange problemer er blevet er form for vane og ikke mindst en hverdag for os.
Netop dette har Jakob Sheikh, journalist på Politiken, en holdning til som kommer til udtryk i artiklen: “Derfor bør vi vise billederne af Aylan” fra 7 september 2015. Det er her lille 3-årige Aylan Kurdi kommer ind i billedet.
Billedets motiv er liget af en treårig syrisk dreng, fra 2015. Drengen, Aylan Kurdi, var druknet sammen med sin mor og lille bror i Middelhavet underfamiliens flugt fra krige i Syrien, på et forsøge mod en bedre fremtid.
Billedet af Aylans livløs krop på en strand i Bodrum, Tyrkiet gik viralt og uløst en kæmpe debat verden rundt.
Selvfølgelige er det barsk og ubehageligt både at høre om og at se på, men det er mediernes opgave at informere os om sådanne situationer og andre rædsler.
Jakob Sheikh argumenterer for sin påstand ved, at billeder af døde mennesker er en nødvendig del af mediernes dækning af virkeligheden, og at billederne kan skabe en vigtig opmærksomhed på situation og konflikter i befolkning og magthaverne.
Bagefter for at gør sin påstand stærkere skaber han rygdækning for sit argument med flere eksempler på voldsomme billeder, som har skabt fokus på katastrofer og tragedier.
” Vi ved, at den er helt galt, når vi ser to fly brage ind i World Trade Center…”, det har en effekt på os som mennesker.
I det øjeblik vi får menneskelige ansigter på ofrene, så kan vi se, hvordan det påvirker mennesker som os selv.
Konkurrencen mellem medierne har skabt et pres på journalisterne for at levere hurtigere og mere kontroversielle nyheder.
Således at grænserne for pressefotografiet har rykket sig ifølge Lasse Jensen. Pressefotografer og levende billede har en vigtig rolle i nyhed branchen, de er grundlagt i nyhedsformidlingen.
Nogle billeder er så stærke, at de bliver mere end dokumentation af en historie, faktisk bliver de selve historien. Billeder af ofre, krig og naturkatastrofer sætter menneskeligheden på forkanten, for de er med til at vække vores følelser, opmærksomhed og medfølelse.
Grunden er, at vi som mennesker har en tendens til at vise medfølelse, når vi ser at andre mennesker er ramte af død eller noget tragisk.
På baggrund af det står medierne nogle gange i etiske dilemmaer om, hvad der er i orden at bringe, og hvad der ikke er i orden.
Derfor skal medierne have en god grund til at bringe billederne og samtidig at beskytte ofrene og de pårørende.
Derved lægger reglerne op til at medierne skal være forsigtige med at bringe billeder af døde personer, for det vil være en krænkelse af deres privatliv.
Det kan risikere at de bliver dømte i forhold til medieansvarsloven med bøder eller fængsel. Aylans død blev verdenskendt og bragt diskussion op i medierne.
Den barske handling blev stort samtale stof og problematikken om etiske dilemmaer var opstået. Der findes mange meninger, om hvorvidt man skal vise rå og barske billeder i medierne og rundt på nettet.
Imens andre mener at man bør fjerne dem helt og skjule hvordan virkeligheden faktisk er.
Men journalisten Jakob Sheikh mener at det er virkeligt nødvendigt at vise et så grusomt billede, for os at forstå realiteten af krig og ødelæggelse for den civile befolkning.
Jakob Sheikh skriver ”for mig handler det om at se døden, i øjnene”, I det han understreger at det er utroligt vigtigt at kunne sætte billeder på ord, for at fremhæve og udtrykke budskabet klart og tydeligt.
Skriv et svar