Indledning
Menneskeracen har i flere århundreder gået gennem krig, død og ødelæggelse. Vi hører om alle de forfærdelige hændelser, der finder sted under krig. Ikke kun for soldater, men også den uskyldige civilbefolkning, herunder børn.

Børn dør såvel som voksne, og selvom det er dybt uretfærdigt, er det desværre den hårde virkelighed. Men er fortællinger om dette nok? Vi lever i det 21. århundrede, hvor teknologien og mulighederne for dokumentation har udviklet sig.

Er det i virkeligheden nødvendigt at visualisere det med de midler vi nu har, for at give andre forståelsen af krigens alvor og følger og dermed den barske realitet? Disse spørgsmål bliver så småt vækket hos læseren efter at have læst journalisten Jacob Sheikhs artikel i Politiken ”Derfor bør vi vise billederne af Aylan” fra d. 7. september 2015.

Artiklen, der belyser emnet om hvorvidt pressefotografier bør vise virkeligheden eller ej, tager udgangspunkt i den treårige afdøde syriske dreng, Aylan Kurdi.

Den treårige dreng druknede, da han med sin familie flygtede fra den syriske borgerkrig. I artiklen kommenterer Jacob Sheikh især meget på den feedback, billedet af Aylans opskyllede lig fik.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Et andet fornuftigt argument for sin holdning, Sheikh bringer frem i lyset, er det faktum, at flere, ikke kun i Danmark, men også globalt, i den grad har fået øjnene op for virkeligheden gennem billedet af Aylans lig.

Man kan høre nok så meget om alle de forfærdelige ting, der hænder verden rundt, men for mange, er det først, når man får det visualiseret, sandheden går op for dem.

Det gælder ikke kun Aylans død, men Sheikh nævner også andre eksempler på forfærdelige hændelser, folk først fik øjnene op for, da de så fotografier. Han nævner blandt andet terrorangrebet på World Trade Center, da to fly bragede ind i de rigt befolkede tårne.

Herfra blev der taget billeder af ofre, som på baggrund af de medfulgte eksplosioner hoppede ud fra de flere hundrede meter høje tårne og så en hurtigere død i øjnene.

Først da folk så disse sørgelige billeder, begyndte de generelt at få en menneskelig forståelse for katastrofens omfang.

---

Dog ser børne- og socialminister Mai Mercado desværre ikke lige så åbent på mediernes brug af billeder med døde. Den 4. december 2016 lavede hun på Twitter et opslag, hvor hun skrev ”Fint at vise krig, men behøver @DRNyheder vise døde 2-årige i 21Søndag?

Mange familier har stadig børn der er oppe/stået op igen #dkpol.” (ll. 8-9, s.3) Hun kommer her med et modargument til Jacob Sheikhs hovedsynspunkt.

Hun mener, at DR, og generelt medierne, har et ansvar for, hvad børn får at se af voldsomme billeder.

Hun mener, at man godt kan vise virkeligheden uden at sådanne billeder med lig af børn skal komme frem i lyset.