Indledning
Jeg vil analysere artiklen ”Der er billeder, vi ikke behøver vise” skrevet af Claes Amundsen i forbindelse med Red Barnets appel om ikke at dele billeder af døde børn.

Apellen udsprang efter flere delinger af billeder af flygtningebørn, som angiveligt skulle være skyllet op på stranden i Libyen i 2015.

Billederne blev kort efter delt heftigt i medierne, hvilket fik Red Barnet til at gå ud med en appel, om ikke at dele billeder af døde børn.

Jeg vil i analysen fokusere på artiklens genre, ciceros pentagram, toulmins argumentationsmodel, appelformer samt argumentationstyper.

Derudover vil jeg vurdere artiklens gennemslagskraft, samt lave en faglig konklusion.

Uddrag
Jeg vil bruge ciceros pentagram til at analysere artiklens indhold. Afsenderen af artiklen er delvist Claes Amundsen, da det er ham der har skrevet artiklen og sørget for den er blevet udgivet.

Dog er afsenderen samtidig Red Barnet, da det er deres appel og synspunkt, som er til diskussion. Modtageren af artiklen er de mennesker som allerede har delt billederne, samt dem der i fremtiden kunne finde på det.

Emnet i artiklen er hvorvidt det er etisk korrekt at dele billeder af døde børn, idet børnene og deres familier ikke har mulighed for at sige fra, hvis de finder det upassende.

Situationen er at døde bådflygtninge og deres børn er skyllet op på kysten i Libyen, efter at deres gummibåde er kentret. Fotografer har taget billeder af børnene, som ligger livløst på stranden.

Derefter er billeder af de døde børn blevet delt heftigt på nettet, hvilket har skabt et spørgsmål i forhold til etikken i at dele billeder af døde børn, fordi børnene og deres familier ikke har mulighed for at sige fra.

Artiklen er skrevet i lav stil og der er dermed gjort brug af meget få fagudtryk. Det sikrer at alle læsere kan forstå artiklen, hvilket er optimalt idet de gerne vil viderebringe et budskab. Artiklen har to formål.

Det ene er at sætte fokus på lige netop denne begivenhed og dertilhørende problemstilling, hvor det gælder om at få stoppet delingerne her og nu.

Det andet formål er at få folk til at tænke over, og tage stilling til etikken i deling af sådanne billeder helt generelt, så det ikke sker i fremtiden.

Jeg vil bruge Toulmins argumentationsmodel til at analysere opbygningen af argumentationen i artiklen. Den generelle påstand i artiklen er ”Del ikke billeder af døde børn” (Red Barnet s.2 l.5-6).

Det dertilhørende belæg er ”I døden er man ultimativt forsvarsløs, og i Red Barnet mener vi ikke, det er værdigt at fotografere og videreformidle døde børn, i hvert fald ikke uden tilladelse fra de nærmeste pårørende.” (Red Barnet s.2 l.9-12).