Indledning
Døden kan være meget svær at se i øjnene. Måske er det på grund af uvisheden, mystikken bag den og angsten for hvad der egentlig kommer til at ske, når man dør.
Der er ikke et levende menneske på jorden der kan svare på det. Men vi ved, at vi er bange for at miste. Nogen lever helt tæt på døden, deres liv er præget af krig, naturkatastrofer og terror.
Gennem nyhedsartikler, pressen og medierne får vi andre en indsigt i disse voldsomme begivenheder der sker rundt omkring i verdenen.
Nogle af de pressefotografier fra disse begivenheder som bliver publiceret, bliver ofte kritiseret for at være for ”voldsomme eller brutale”, hvis f.eks. døde mennesker optræder derpå.
Pressefotografier spiller en meget vigtig rolle i nyhedsformidlingen, da billeder ofte supplerer teksten. Spørgsmålet er så, om medier bør vise billeder af døde mennesker, og hvor går grænsen?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Derudover tilføjer Sheikh: ”Selv har jeg venner, som fortæller, at billedet af Aylan var det, der fik dem til at forstå alvoren af konflikten i Syrien.”
Folk forstår pludseligt omfanget af de forfærdelige forhold, som Aylan Kurdi levede under. Ligesom det er tragisk, er det nødvendigt at vise.
Hvis fotografierne af døde mennesker er hvad der skal til for at få folk til at indse, at der er mennesker der dør verden over, så er der ikke den store grund til at holde sig tilbage med billederne.
Mediebilleder af ofre fra voldsomme begivenheder som krig, naturkatastrofer og terror sætter en menneskelig dimension på disse konflikter.
Billederne er med til at vække beskuerens følelser og ikke mindst opmærksomhed, da mennesker har en tendens til at vise medfølelser, så snart vi får et billede af andres menneskers død eller ulykke.
Dermed kan fotografierne få os til at reflektere over nyhedshistorierne, forståelsen og dermed kræve handling på konflikten.
Medierne har et meget stort ansvar og udfordringer netop i forhold til dette. Medier bygger nemlig i høj grad på billeder, som kan illustrere nyhedshistorierne og give en visuel dimension.
Pressefotografier og medier skal samtidig vise hensyn, da mange nemt kan blive frastødte af for voldsomme billeder.
Derfor står medierne ofte i etiske dilemmaer, som typisk handler om, hvad der er okay at vise offentligheden, og hvad der ikke er.
De har derudover et ansvar i forhold til de mennesker de bringer billeder af. Det er vigtigt at behandle de involverede og pårørende på en medmenneskelig måde, inden man vælger at anvende et bestemt billede af et offer.
F.eks.ville Aylan Kurdis far gerne have billedet af sin søn publiceret, så alle kunne få øjnene op for den barske virkelighed fra krig og elendighed.
Hvis det er vigtigt for samfundet at få billede på en begivenhed, som eksemplet med Aylan, burde medierne tage i overvejelse at bruge det.
De voldsomme billeder har altså en vigtig funktion for samfundet, da de kan være med til at forandre historien ved at skabe denne opmærksomhed, og samtidig lægge pres på magthaverne.
Skriv et svar