Din søn har delt børneporno, og alligevel er det… | Analyse

Indledning
Diskussionen om hvorvidt, at det er offerets skyld eller ej, når det omhandler krænkede delinger af diverse billeder og videoer er blevet til virkelighed i dagens Danmark.

Det er man på ingen måde i tvivl om efter, at man har læst debattøren Casper Stefanis indlæg i Berlingske fra 18. januar 2018, ”Din søn har delt børneporno, og alligevel er det offerets skyld”.

I kronikken udtrykker Casper Stefani især sin frustration angående forældrene til de her unge, som er blevet sigtet for deling af seksuelt krænkende materiale, der prøver at give skylden til offeret.

Spørgsmålet er dog bare, om Casper Stefanis ideelle moralske kompas måske er for ensidigt. At det moralske kompas har udviklet sig således, er ikke ens betydning med, at det er spoleret, som Stefani får det til at fremstå i sit indlæg.

Måske er det ikke just det ideelle moralske kompas, der er er afgørende for diskussionen. At denne diskussion er kommet op, hvorvidt det er offerets

gerningsmanden eller forældrenes skyld har måske endda fået folk til at reflektere en ekstra gang over, hvilke videoer/billeder, som man har lyst til at dele med andre.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Han mener altså, at meget af ansvaret ligger hos de unges forældre og er dermed et argument for diskussionen. Man kan hermed også gå ud fra, at Stefanis løsning stort set hænger på forældrenes skuldre.

Det er forældrene, der skal fortælle deres børn, hvilke handlinger, som er rigtige og forkerte at foretage sig. Men så er spørgsmålet jo, om det nogensinde vil blive realiseret.

Casper Stefani mener under alle omstændigheder, at forældres opdragelse til de unge ligger langt fra hans ideal om moralsk opdragelse.

Han inddrager forskellige eksempler i indlægget ” En far til en af de drenge, der angreb en anden dreng med en brandbombe, der offentligt stod frem og anklagede ofret” og ”Far-Niels der valgte at placere en del af skylden hos offeret”.

Han mener, at forældrene må indse, at deres børn har en brist i deres moralske kompas, når de har videresendt krænkende materiale uden tøven.

”Når de unge en dag flytter hjemmefra, møder de det kolde og ubarmhjertige sted kaldet virkeligheden, hvor der ikke automatisk står to voksne på spring til altid at tage deres parti.

Det her burde slet ikke være en diskussion. Hver eneste af de sigtedes børns og deres forældre bør kaste sig fladt ned og sige undskyld. Fat dog jeres ansvar”.

Her tegner Stefani et billede af, at det moralske kompas er spoleret, fordi de sigtedes børns og deres forældre ikke kan have lidt selvindsigt samt tage et ansvar på sig. Han ser han kun en vej ud af diskussionen: De bør kaste sig fladt ned og sige undskyld.