• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1105

Indledning
Det er søndag aften. Du føler dig enormt ensom. Du sidder derhjemme i din seng og tænker over livet. Du ved du har en aflevering for inden midnat, men du har egentlig mere lyst til at begrave dig i dyner og puder.

Du swiper på tinder, får et match, men finder ud af, at det bare er den ene stodder efter den anden. Du kom lige i tanke om, at du også burde tage op og træne for at vedligeholde den sunde krop, men hvad er egentlig vigtigst?

Skal man vælge at leve op til uddannelsen for at blive til noget i fremtiden, eller skal man vælge at leve op til det her kropsideal på Instagram som alle stræber efter?

Eller burde man i virkeligheden bare skrive til naboen så man ikke føler sig ensom mere? Og hvem ved, måske kunne naboen være din eneste ene? Ja ser du ungdomslivet er ikke ligefrem en dans på en lyserød sky.

I hvert fald ikke med alt de vi skal tage stilling til. Men stilles der i virkeligheden for mange krav til os unge, eller er det hele bare en forestilling og en følelse der opstår?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Da jeg gik i 2.g tænkte jeg virkelig meget over hvad jeg egentlig havde gang i. Hvorfor er jeg her overhovedet? Er det af min egen lyst og vilje, eller er det fordi jeg føler mig nødsaget til det?

Jeg kunne jo ikke bare slaske rundt og nyde at have frihed. Jeg blev nødt til at holde i og holde ved, stå op hver morgen, også om mandagen. Og når ja, weekenderne blev bombarderet med den ene aflevering efter den anden.

Så kunne man sidde der i timevis og regne med Pythagoras som man alligevel aldrig forstod, eller sidde og lave de langtrukne billedebeskrivelser på spansk med et twist af fremtid som man kun lige havde lært.

Og alligevel efter 6 timers hårdt arbejde, så kommer følelsen af at det ikke er godt nok. Men hvornår er noget godt nok? Hvis du har gjort alt hvad du kunne og gjort dit bedste, er det så ikke godt nok?

Vi stræber hele tiden efter at gøre det bedre, at gøre det helt perfekt. Men vi kan jo gøre mange ting bedre. Vi kan altid bruge ekstra tid på den der matematikopgave.

Vi kan altid prøve at være en bedre søster eller bror. Vi kan altid blive en bedre kollega på arbejdspladsen.

Og vi kan altid blive bedre til at løfte pegefingeren i klasselokalet. Måske skal vi i virkeligheden bare lære os selv, hvornår nok er nok.