Indledning
”Det nødvendige drab” er en avisartikel, som blev skrevet af de to danske journalister Søren Wormslev og Micheal Bjerre. Artiklen blev bragt i omnibusavisen Berlingske Tidende torsdag den 16. januar 1997.
I artiklen kommer Wormslev og Bjerre, ind bag kulisserne, og beretter historien om hvorfor 3 brødre følte drab var den eneste udvej for dem, efter et liv hvor deres far har styret hjemmet med diktatorisk jernhånd.
De berører i artiklen temaer som omsorgssvigt, vold i hjemmet og drab . Det er den fængende rubrik i indledningen: ”Det nødvendige drab”, som fanger læserens opmærksomhed.
Drab bliver i normal forstand ikke tiltalt som nødvendigt, og rubrikken opfanger derfor læserens interesse.
Læseren bliver hurtigt præsenteret for sagen, og der bliver tydeligt skabt en sympati hos de tre sønner, på trods af det brutale mord, de just har begået. ” Og efter seks timers lytten til beretningen om en ond barndom med vold og psykisk terror.” .
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Genren i artiklen er den fortællende nyhedsjournalistik, som er kendetegnet ved at være en mere subjektiv form for journalistik.
I modsætning til nyhedshistorien og reportagen, bliver journalisternes vinkler og refleksioner meget fremtrædende .
Igennem historien, er der en tydelig holdning fra journalisterne, kun de negative episoder med faren belyses, og der bliver lagt en tydelig afstand til ham.
Herimod gør journalisterne brug af indirekte subjektive holdninger, ved at skabe en medlidenhed for det tyranniske jerngreb familien har været fastlåst i.
Journalisterne, skriver ikke deres holdning til sagen direkte, men gør derimod brug af interviews med erfaringskilder og partskilder som har et negativt syn på faren, og den håndtering kommunen havde af indberetning.
”Lotte Wenstrup er børnepsykolog og har haft et barn i samme klasse som en af drengene fra Sejlstrup. Samtidig er hun landsformand for Red Barnet.
Hun kender den konkrete sag og mener, at er nogen skyldige, så er det det omgivende samfund.”. 10
Det gennemgående fokus på farens tyranniske opdragelse, og de voldsepisoder som børnene har været udsat for, er med til at præge journalisternes subjektive holdninger.
Bjerre og Wormslev, gør altså brug af appelformen patos ved at spille på læsernes følelser og medlidenhed for familien.
Der gøres i artiklen både brug af talesprog og skriftsprog, hvilket er med til at gøre artiklen mere interessant for læseren.
Talesproget kommer i form af citeringer og udtagelser fra pårørende, eller familien: ”Hvert øjeblik frygtede jeg, at min far skulle komme og slå mig og mit barn ihjel,« fortalte den 24-årige storesøster grådkvalt i retten.”11.
Når der i artiklen bliver brugt talesprog, er der bagvægt, som betyder at verballedet optræder i starten af sætningen.
Når der gøres brug af talesprog, er sætningerne også mindre formelle og ordvalget er ikke velovervejet.
Skriv et svar