De riges børn vælger jobbet fra. Det skader både… | Analyse

Indledning
Begrebet ’curlingbørn’ er gennem tiden blevet mere og mere relevant og understøttes i højere grad af nye debattører

som for nyligt er trådt ind i debatten omkring, hvorvidt de unge er for dovne, forkælede og uvidende på livet og hvad det vil sige, at begå sig på arbejdsmarkedet.

I debatindlægget ”De riges børn vælger jobbet fra. Det skader både børnene og samfundet” udgivet i Politiken den 10. juli 2021

kommer forfatteren Lawand Hiwa Namo ind på unges manglende motivation for at komme i arbejde og selv tjene til hverdagens forbrug og ikke mindst de dyre vaner som cafe besøg og mærketøj.

L.H. Namo sætter især fokus på ” De velbjærgede kommuner som Gentofte og Frederiksberg”, som viser sig at være blandt de kommuner, hvor færrest unge har et fritidsjob.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Et andet belæg som i virkeligheden optræder mere som en synlig hjemmel i teksten kommer til udtryk i skribentens egne subjektive meninger og formodninger, er afsnittet med Joe & The Juice:

”Over armen har nogle af dem en Bottega Veneta-taske til 15.000 kroner. […] Og selvom ungdommen er driftig, så tror jeg ikke, at samtlige stamgæster hos Joe & Juice selv har betalt for garderoben.”

L.H. Namo modsiger i citatet sig og argumentere for at ungdommen er ”driftig”, men samtidig viser sin subjektive holdning til emnet ved, at berette om hvordan han tror at de har fået deres mærketøj foræret.

Hjemmelen er ikke påvist via faktuel viden og kan derfor være svær at bruge som direkte bevis for hans teori

men i stedet til at forstå hvad der ligger bag hans viljen til at gå ind i debatten og argumentere for hans egen mening, der ved dybere undersøgelser, har vist sig måske at holde vand.

Ved brug af undersøgelser lavet af pålidelige kilder, formår L.H. Namo at bevise sin påstands holdbarhed og trods ’tvivl’ og ’tro’ omkring hvorvidt de unge selv har finansieret deres dyre tøj, støtter den fundende fakta op om påstanden:

”Det bedste eksempel er måske Gentofte Kommune. […] I 2018 lå den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger på lige over 427.000 kroner. Samtidig var det kun 24,7 procent af de 13-17-årige i kommunen, der havde et fritidsjob.”