Indledning
Igennem de seneste år har der været enormt mange delte meninger omkring børnelitteraturens grænser, hvilket har ført til en debat, om hvad der egentligt er tilladt at skrive i børnebøger?
Børnelitteratur er jo skrevet ud fra målgruppen børn. De er skrevet med et formål om at kunne underholde børn, og ikke mindst at give dem læring i forskellige aspekter.
Vi kender alle sammen Pippi Langstrømpe, hvor Pippis far bliver kaldt negerkonge, men er det virkeligt rigtigt, at sproget skal ændres i de her gamle klassikere, bare fordi alle de her debatter er opstået?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvis vi kigger på debatten ”Kardemomme by skader børnene”, som er udgivet af teaterinstruktøren Sofia Jupither, så er vi ikke i tvivl om hendes hovedsynspunkt:
Det er skadeligt for den opvoksende generation at se et teaterstykke som ”Folk og røvere i Kardemomme by, da hun mener, at man får et forældet synspunkt på samfundet.
Hendes synspunkt tager udgangspunkt i en anekdote, hvor Sofia og hendes søn skulle se teaterstykket ”Folk og røvere i Kardemomme by”. Teaterstykket kommer dog lidt bag på hende.
Selvom det er et teaterstykke for børn, så ser hun det ikke som at være tilegnet til den målgruppe. Hendes forargelse er tydelig at se i hendes debat: ”Jeg forlader salen i pausen, dybt rystet, og tænker, at dette umuligt kan være moralen”.
Sofia Jupither er så rystet over teaterstykkets morale og budskab, da hun mener, at urealistiske billeder bliver fremstillet og puttes ind i børnenes hoveder.
Hendes forargelse over stykket er i sær det her med, at mændene får rollen til ikke at kunne lave mad og gøre rent og, at kvinderne primært er til for at opvarte mændene.
Hun finder disse holdninger umoralske, og hun mener derfor, at det er forkert at hylde sådan en slags børnelitteratur.
Skriv et svar