Folk og røvere fra kardemomme by | Analyse | Sofia Jupither

Indledning
Børnebogen ”Folk og røvere fra kardemomme by” er direkte skadelig for den næste generation

det er konklusionen når man læser den svenske teaterinstruktør Sofia Jupithers debatindlæg i den norske avis Aftenposten fra den 8.januar 2013.

Men da jeg var barn, elskede jeg at se teaterstykket af ”kardemomme by” og læse bogen ”Pippi Langstrømpe i Sydhavet”, i teaterstykket er der kønsstereotype fremstillinger, i bogen kalder man Pippis far for ”neger”

må det indgå i børnelitteratur? Er det overhovedet forsvareligt at bestemme og sætte grænser for børnelitteratur? Skal vi til at modernisere børnelitteratur, fordi der er grænser for hvad børn kan tåle?

Uddrag
Professor i børnelitteratur, Torben Weinreich, mener at der er to positioner i forhold til diskussionen om børnelitteratur.

Den første vurderer at børn kan tåle næsten alt, og derfor også kan læse alt. Den andet position anslår at børn skal beskyttes mod skildringer af det som anses for at være skadeligt fx ”dårligt sprog” eller ”omtale af livets forhold og befolkningsgrupper”.

Personer som mener at børn kan tåle alt, er tilhængere af den tidligere nævnt position, særligt dominerende i Danmark i 60’erne.

De vil også lægge vægt på at ældre børnelitteratur er skrevet i historiske kontekster. Denne mening er centerleder for børnelitteratur ved Århus

Nina Christensen, enig med. I artiklen ”er børn ligesom aber?” kritiserer hun Sofia Jupither for at være ”ahistorisk” og have en problematisk tilgang til børnelitteratur fordi Jupithers udgangspunk er at børn automatisk overtager det verdenssyn

som det møder i fx børnelitteratur. Jupithers udgangspunkt stammer helt tilbage fra Peder Palladius som i 1540 skriver at ”børn er ligesom aber” hvilket også var grundopfattelsen fra 1500-tallet til slutningen af 1700-tallet

”børn skulle gennem læsning af børnelitteratur opfordres, hjælpes og om nødvendigt til at eftergøre, efterligne og efterabe”.

Spørgsmålet er om Sofia Jupither har ret i sin påstand om at børn overtager det verdenssyn, som det møder i børnelitteratur, eller sagt anderledes, at børn efteraber børnelitteratur.

Jeg mener ikke, at en modernisering af ældre litteratur vil opnå noget, det vil hverken få historier eller tanker til at forsvinde.

Men det betyder ikke at vi blot skal ignorer kønsstereotype fremstillinger? Imperialismen og slavehandel er en del af vores historie, det kommer også til udtryk i ældre børnelitteratur, men skal vi forsøge at glemme den?

Det er jeg imod, vi bør i stedet lære af den, på samme måde som vi voksne lærer af vores erfaringer. Det er dog svært at dele verden op i sort og hvid for der er en hårfin grænse.

For hvis man har historiske briller på, har stereotypiske fremstillinger af fx etniske grupper forvoldt had, fremmefjendskhed og krig.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu