Indholdsfortegnelse
Opgave
Opgave 1
Opgave 2
Opgave 3
Opgave 4
Opgave 5

Bilag 1 - Rekorder: 1.622 nye danske øl i 2017 – hele 30 nye bryggerier på et år
Bilag 2 (video) – De danske øl bliver tyndere - alkoholfrit
Bilag 3 – Fuglsang går ind på markedet for
Bilag 4 – Carlsbergs storkonkurrent indtager Danmark med ny øl – og flere vej
Bilag 5 – Flere danskere drikker alkoholfrit øl
- Fakta: Hvad er alkoholfrit øl?
Bilag 6 – Vi kan fordoble antallet af alkoholfrie øl hos os
Bilag 7 – Supermarkedgigant ruster sig med egne
Bilag 8 – Carlsberg dropper plastik omkring dåseøl
- Miljøorganisation positiv
- Forstærkninger
Bilag 9 – Hård konkurrence på øl: Bryggeriet Vestfyen
Bilag 10 (video – se fra 3.17) – Jolly Cola skal redde fynsk
Bilag 11 – Faktaark om Bryggeriet
- Regnskab
Bilag 12 – Screendumps fra Vestfyens’
Bilag 13 – Ølsalget i Danmark fordelt på
Bilag 14 – Markedsandele for øl i Danmark 2018 –
Bilag 15 – Markedsandele for øl i Danmark 2018 –

Uddrag
Opgavesættet består af 5 opgaver og forskellige videoer/bilag, der skal anvendes i besvarelsen af opgaverne.

I nogle opgaver er der angivet hvilke bilag, du som minimum skal inddrage i besvarelsen. I andre opgaver er der ikke angivet hvilke bilag, der skal inddrages. Her skal du anvende de bilag, som du vurderer er relevante.

Du behøver ikke at skrive i din besvarelse, hvilke bilag du har anvendt til besvarelse af de enkelte opgaver.

Opgave 1
Karakteriser det danske ølmarked. Inddrag bilag 1, 2 (video) og 3 samt figurerne i bilag 13, 14 og 15. Besvarelsen må maksimalt fylde 2400 anslag inklusiv mellemrum.

Opgave 2
Analyser 2-3 relevante faktorer i omverdenen, der påvirker virksomhederne på det danske marked for øl.

Opgave 3
Analyser branchens anvendelse af produktparameteren.

Opgave 4
Diskuter følgende udsagn:
a. Bryggeriet Vestfyen kan bedst karakteriseres som markedsnicher på det danske ølmarked.
b. Private label er en fordel for ølproducenterne.
c. Vestfyens specialøl kan bedst betegnes som et spørgsmålstegn i Boston-modellen.
Besvarelsen af opgave 4 må maksimalt fylde 2400 anslag inklusiv mellemrum.

Opgave 5
Med udgangspunkt i din besvarelse af opgave 1-4 og relevante bilag skal du:
Identificere en udfordring for Bryggeriet Vestfyen på det danske ølmarked. Diskuter mulige løsninger af den valgte udfordring.

---

Der drikkes specialøl i Danmark som aldrig før. Nu sender Bryggeriet Fuglsang også tre specialøl ud på hylderne i Coop og Rema1000 og til de lokale restauranter.

Markedet for specialøl i Danmark er ifølge bryggeriforeningen fra 2012 til 2017 steget fra en andel på godt fem procent til lige under 10 procent. Hylderne med specialøl er snart lige så omfangsrige som vinhylderne.

Og intet tyder på, at det er på vej ned. Til gengæld er markedet for almindelig konsum-øl på vej ned, viser tallene.

De nye specialøl er tappet på brune glasflasker med ny etikette, der skal appellere til nye øl-drikkere, og prisen vil være i den lette ende af specialølpriserne.

Det er brygmester Henning Fuglsang, der har sat opskriften sammen til de foreløbigt tre nye specialøl af typen hvede, porter og American Pale Ale. Og der er et lokalt marked for det, mener Fuglsang.

-Mange kroer og restaurationer i Sønderjylland har i forvejen Fuglsang øl på fad og flaske, men deres gæster efterspørger også andre specialøl.

Det har kroerne hidtil købt andre steder. Så vi tænker, at restaurationerne nu kan få det hele hos os, fortæller Henning Fuglsang.

Det er dog ikke udelukkende lokalt, at den nye specialøl skal ud.
-Vi har allerede fået hyldeplads hos Coop og Rema1000, så der kommer de nye øl ud nationalt. Men generelt er det utrolig svært at få hyldeplads hos supermarkedskæderne, siger Kim Fuglsang.