Biologisk bekæmpelse – Rovdyr & Byttedyr | SRP

Valgte fag:
Matematik A
Biologi B

Indledning
I takt med menneskets teknologiske udvikling, er miljøet blevet belastet hårdere og hårdere. Naturlige ressourcer er blevet opbrugt, udgravet eller udpint på alle tænkelige måder og dette har fået mennesket til at forbedre gamle teknologier eller udvikle nye. Kigger man for eksempel på Europa i middelalderen, var der mange steder både mangel på mad og varme, da markerne ikke gav nok udbytte og mange skove var fældet væk . Som følge af problemerne udviklede man et bedre pløjesystem, der gav bedre udbytte med færre kræfter. Man gik fra træ til kul, der ikke kun fandtes i store mængder, men også var meget mere energirigt . I 1800-tallet opdagede man mange af jordens reserver af olie og gas og fra da af blev kul, sammen med gas og olie, de primære kilder til energi. Med olien kom også alle mulighederne for oliebaserede kemikalier, hvilket fik både den organiske og uorganiske kemikalie industri til at blomstre op . I takt med at menneskets forbrug blev større og ressourcerne svandt ind, steg prisen og nye problemstillinger opstod. Dette forbrug af fossile brændstoffer gav også en enorm luft- og vandforurening og da miljøskaderne blev værre og værre udviklede man måder at udskifte olie, gas og kul med atom-, sol- og vindkraft. Ligeledes opdagede man farerne ved brugen af kemikalier og deres skade på naturen. Op gennem 1900-tallet blev bæredygtighed, økologi og genbrug nogle vigtige elementer i udviklingen. Istedet for at arbejde imod naturen, skulle man nu arbejde med den og anvende miljøvenlige teknologier .
Oftest har bestemte teknologier, i særdeleshed de miljøvenlige, været kendt i lang tid, men har ikke været effektive eller rentable nok til industriel anvendelse. Et godt eksempel er anvendelsen af enzymer istedet for kemikalier i produktionen af biodiesel fra vegetabilsk og animalsk olie. Her er det først fornyligt, med nye teknologier, blevet økonomisk konkurrencedygtigt at anvende enzymer (i forhold til kemikalier) .
Et andet eksempel på en allerede kendt teknologi, er anvendelsen af biologisk bekæmpelse af skadedyr i væksthuse og gartnerier. Et af de første og mest kendte eksempler på biologisk bekæmpelse af skadedyr, kendes fra slutningen af 1800-tallet, hvor man oplevede et succesfuldt forsøg med fjernelsen af skjoldlusen Icerya purchasi. Denne skjoldlus, en udefrakommende invasiv art, angreb og ødelagde de californiske citrustræer og truede med at ødelægge høsten. Problemet lå i at dens naturlige fjende, en art mariehøne kaldet vedalia (Rodolia cardinalis) ikke var fulgt med. Man importerede derfor denne mariehøne art og på et år var skjoldlusen og dermed problemet udryddet . Den biologiske bekæmpelsesteknologi blev herefter vidt udbredt og kendt verden over, hvor udviklingen fortsatte indtil tiden før og efter 2. verdenskrig . I denne blev mange nye kemikalier, pesticider, udviklet og blev det foretrukne anti-skadedyrsmiddel i angrebne afgrøder, væksthuse, plantager m.m.
Man sprøjtede i mange år herefter planterne med disse midler, for at fjerne skadedyr og optimere udbyttet, men i 60’erne og 70’erne opdagede man pesticid rester i maden, samt en udvikling af resistens overfor giften, hos insekter og andre skadevoldere. Samtidig er forbrugernes krav med tiden, om økologisk dyrkning af for eksempel afgrøder, blevet større og det har været nødvendigt at udskifte kemikalierne med miljøvenlige alternativer – som for eksempel brugen af biologisk bekæmpelse.

Indholdsfortegnelse
Abstract 1
Indledning 2
Biologisk bekæmpelse 3
Eksempler på skadedyr og deres nyttedyr 3
Spindemider og rovmider 3
Mellus og snyltehvepse 4
Andre eksempler 6
Lotka-Volterra modellen 6
Opbygning 7
Eksempel med Excel 8
Teoretiske forsøg med spindemider og rovmider 9
Udsættelsesmetoder af rovdyr 12
Biologisk bekæmpelse i perspektiv 14
Konklusion 15
Kilde/litteratur fortegnelse 15

Uddrag
Spindemiden er problematisk, da den suger plantesaften ud af cellerne i planternes blade. Dette ses tydeligt på den angrebne plantes blade, hvor der opstår flere små gule ’udsugede’ områder. Miderne er forholdsvis små og et angreb af 100 mider gør ikke synderlig skade – problemet ligger derimod at de kan formere sig i tusindvis, da en enkelt spindemide ved 24-25°C.går fra æg til voksen på 8-10 dage, lever ca. 5 uger som voksen og kan nå at lægge 100-200 æg i den tid. Formeringen er ukønnet og når spindemiderne opstår i så stort antal, finder man ofte spind på de angrebne planter, deraf navnet spindemide. Spindet er en af deres spredningsstrategier, hvor voksne spindemider sidder i spindet og venter til vinden eller andre størrer organismer hiver dem med sig og dermed bringer dem videre til nye planter. Hvis der ikke gøres noget ved angrebet, vil hele bladet, med undtagelse af bladribberne, der holder sig grønne et stykke tid, blive gule, dø og falde af, hvilket forringer plantevæksten og sidste ende giver færre eller ingen frugter.
Måden at bekæmpe spindemiden biologisk på, er ganske enkelt ved udsættelse af rovmiden, Phytoseiulus persimilis. Rovmiden er ligesom spindemiden 0,5 mm lang og kommer også oprindeligt fra varmere lande. Den er rødbrun, har en kraftigere krop og længere ben, hvilket bl.a gør den hurtigere end spindemiden og dermed meget anvendeligt til jagt af disse.

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!