Indledning
De to kampagnefilm dækker over et meget enkelt og specifikt tema, som er sygdommen kræft.
Ud fra temaet omkring kræft, har afsenderen valgt at opstille en specifik målgruppe, som er omdrejningspunktet i kampagnefilmene, samt problemstillingen.
Med problemstilling menes der her, at den såkaldte målgruppe også er problemstillingen i sig selv, og som filmene lægger fokus på gennem begge film.
I disse to kampagnefilm er målgruppen, omdrejningspunktet og fokusset ”fædrene”. Begge film er produceret af kræftens bekæmpelse og har begge overskriften ”Red din fars dag”, blot med forskellen ”2”, som står for film nummer to.
Begge film handler om det samme fokusområde ”kræft”. Kampagnefilmene er udgivet på de sociale medier forskellige steder, men blandt givende kildemateriale, kan den ses på internetplatformen YouTube.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Første film ”Red din fars dag” varer 1.13 minutter med forskellige scener der er opdelt klipvist gennem kampagnefilmen.
Filmen er opbygget af forskellige scener, som er opdelt i forskellige episoder og klip. Gennem filmen optræder i alt seks fædre, men det er primært fire af dem, som optræder i hovedhandlingen fra starten af filmen (0:08) til slutningen (1:09).
Kampagnefilmen ”Red din fars dag” består af en reklamegenre som et meget oplysende og narrativ.
Det oplysende genretræk i kampagnefilmen opstår ved, at filmen er meget præsenterende og oplysende. Filmenes forskellige episoder er sat op ud fra hvad fortælleren siger.
Fortælleren informerer og forklarer om kræft og forholder sig til viden og faktabaserende materiale1.
I forbindelse med fortællingen oplyser fortælleren bl.a. om ”de 7 tegn på kræft”, samtidig med at produktet spiller ind som en central rolle i slutningen.
Der er altså en overordnet harmoni med alt det oplysende og faktabaserede, som bliver præsenteret for læseren udenom det narrative stof i kampagnefilmen.
Derimod er der også specifikke narrative træk i filmen, som kommer frem. Disse narrative træk, indeholder samtidig fiktive træk.
Disse træk ser man fx igennem humoren som opstår forskellige steder i kampagnefilmen, fx da fortælleren siger ”vores alle sammens privatchauffører” (0:12).
Her er en far ved at hente sin søn om aftenen på en station. Selvom modtageren godt ved, at faderen ikke er chauffør i fritiden, opstår humor der, fordi han netop henter sin søn, og optræder i en fiktiv chauffør rolle.
Yderligere optræder den omtalte far i morgenkåbe, hvilket også er humoristisk, og samtidig hentyder det til, at faderen kommer uhensigtsmæssigt på hans egen bekostning, blot for at hente sin søn sent om aftenen.
Et andet narrativt træk opstår når fortælleren siger ”og generøse hæveautomater” (0:23). Her er faderen med datteren ude og shoppe.
Hvilket er humoristisk fordi, at faderen ikke selv køber noget, men betaler alt tøjet for datteren. Her opstår den stereotype, forenklet, klichepræget fremstilling og forestilling om, at fædre er personer der betaler alt for en.
I dette eksempel er det en datter, og faderen bliver omtalt som en hæveautomat i forbindelse med betaling af datterens indkøb af tøj.
Et tredje narrativt træk, er den måde fortællingen og klipningen er sat op. Der er en specifik start, midte og slutning på kampagnefilmen.
Skriv et svar