Indledning
Reklamefilmen, som er fra Kræftens Bekæmpelse, har den kendte Anders Berthelsen som hovedperson. Selvom reklamefilmens budskab omhandler et seriøst emne og har en seriøs afsender, er den stadig humoristisk.
Vi ser i starten Anders Berthelsen foran spejler, hvor han erkender at han er overvægtigt. Meget hurtigt springer han dog ind i diverse humoristiske klip.
Der er et hvor han er på savannen i et forsøg på at slagte en mammut, et hvor han fortæller en dame hun har overvægt med blomster, samt et hvor han får tæsk for at fortælle en motorcykel entusiast at han har overvægt.
Det overordnede emne er overvægt, samt at det skal aftabuiseres og hvad konsekvenserne er.
Det er en didaktisk (belærende) reklame. Det ved vi bl.a. fordi at han taler direkte til seerne, dette ses ved 00:27 hvor afsenderen siger ”over halvdelen af os danskere har nu overvægt, men kun de færreste af os ved...”
Han taler direkte til seerne fordi han bruger pronomen ”os”. En anden faktorer der peger på at det er en didaktisk reklame, er valget af afsender (Anders Berthelsen), samt hvordan han fremstilles.
De har valgt en kendt person, men samtidig er han ”manden fra gaden”, altså ham seerne kan identificere sig med. Dette kan de fordi at han selv, som man ser i starten, er overvægtig.
Indholdsfortegnelse
Laswells kommunikationsmodel
AIDA Modellen
Argumentation
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Afsenderen af reklamefilmen besidder kontekstuel etos. Dette gør de da de er Kræftens Bekæmpelse, og derfor forventer danskerne at deres udtalelser for at forebygge kræft er sande. Danskerne ser denne organisation som værende troværdig. Skuespilleren i reklamefilmen har også etos.
Det har han da han er en af Danmarks store skuespillere. Han opnår tekstuel etos allerede helt i starten, da han erkender at han selv har overvægt. Nu kan modtagerne relatere til ham.
Der er en stor gennemslagskraft til modtagerne, da der både bliver brugt etos, patos og logos. Alle disse appelformer sikrer at modtagerne vil blive påvirket på en eller anden måde af reklamefilmen. Hvis ikke den appellerer til følelserne så appellerer den til fornuften. Hvis ingen af appelformerne påvirker modtageren, så kan den humoristiske sans have en gennemslagskraft.
Reklamefilmens ”skjulte budskab” kan også have en gennemslagskraft hos de seere der skammer sig over deres vægt, hvorimod der ingen gennemkraft vil være hos dem der er stolte af deres krop, selvom skjorten strammer lidt.
Det er samlet set en god reklame. Den forstår at have mange faktorer med der kan påvirke seerne. Selvom emnet for den er alvorligt, forstår de at informere om det og samtidig give et smil på læben i form af de humoristiske klip.
Appelformerne og argumentationen er godt anvendt, og giver som sagt reklamen flere muligheder for at fange seerne, om de så er til det følsomme, komiske eller seriøse.
Det eneste negative ved reklamen er det ””skjulte budskab”, eftersom at gennemslagskraften for det kan være negativ hos nogle seere. Dog er der generelt en god gennemslagskraft.
Skriv et svar