Indledning
Danmark blev d. 9. april 1940 besat af tyskerne. Under besættelsen havde modstandsbevægelsen og sabotagen stor betydning.

Jeg vil indledende redegøre for modstandsbevægelsens brug af stik- kerlikvideringer under besættelsen. Efterfølgende vil jeg lave en analyse af filmen Ole Christian Madsen:

Flammen og citronen (2008) med henblik på at undersøge fremstillingen af personerne Flammen og Citronen. Til slut vil jeg vurdere Søren Espersens (DF) anmeldelse af filmen (2008).

Indholdsfortegnelse
Indledning ................................................................ 1
Redegørelse ..................................................................1
Modstandsbevægelsen................................................. 1
Sabotagen .....................................................................2
Stikkerlikvideringerne ....................................................2
Analyse ................................................................................3
Kort om filmen ...................................................................3
Personkarakteristik af Flammen ................................... 3
Personkarakteristik af Citronen ....................................5
Vurdering .............................................................................7
Konklusion ............................................................................8
Litteraturliste .....................................................................9

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Allerede 9. april 1940 og dagene derefter fandt der rundt om i landet enkelte spontane aktioner sted, rettet mod besættelsesmagten.

Disse havde karakter af individuelle handlinger på drenge- stregsniveau. Den tidligste modstandsform, som havde præg af at komme fra en organisation, var den illegale presse.

De danske nyhedsmedier var underlagt censur og behovet for en fri nyheds- dækning skabte den illegale presse.

Kommunikation var vigtig for modstandsbevægelsen og der benyttedes derfor kurerer til at bringe informationer videre, samt illegale radioapparater til kommunikation med den frie verden.

I august 1943 opstod der proteststrejker mod besættelsesmag- ten, som fik tyskerne til at kræve dødsstraf for sabotage. Kravet blev afvist, den danske regeringen ophørte med at fungere og samarbejdspolitikken var bragt til fald.

Få uger efter de store folke- strejker, blev frihedsrådet dannet, det fungerede som modstandsbevægelsens ledelse og var selvfølgelig ulovligt og selverklæret.

I efteråret 1943 blev der dannet en række udvalg under frihedsrådet, som skulle koordinere hhv. sabotage, illegal presse og forbindelse til udlandet.

En af de mest velkendte organisationer var Holger Danske. Holger Danske var den modstandsgruppe under 2. verdenskrig, der stod til ansvar for flest stikkerlikvideringer. En anden gruppe var Churchill-klub- ben.

Den var Danmarks første organiserede sabotagegruppe og havde derfor stor betydning for den senere modstandsbevægelse.

En tredje velkendt gruppe var BOPA (Borgerlige Partisaner). BOPA gik efter at ødelægge tyskernes bygninger og hovedkvarterer, hvorimod Holger Danske hovedsageligt havde fokus på udryddelsen af nazismen.

Sabotagen
Den måske mest kendte modstandsform var sabotage, sabotagen var modstandskampens mest tydelige udtryk og det var også i efterkrigstiden det, man forbandt tydeligst med de danske frihedskæmpere.

Der var industri – og jernbanesabotagen. Jernbanesabotagen havde en stor psykologisk betydning og viste omverdenen, at der var en modstandsbevægelse i Danmark, der kæmpede imod besættelsesmagten.

Det kom jernbanesabotagen til ære og derfor tog tyskerne heller ikke let på sabotagen.

Stikkerlikvideringerne
Den mest omdiskuterede og kontroversielle modstandsform var likvideringer.

Efter den danske regering var hørt op med at fungere den 29. august 1943, blev kampen mellem modstandsbevægelsen og tyskerne skærpet.

Besættelsen gik ind i sin mest blodige tid. Tyskerne begyndte at henrette modstandsfolk. For at finde frem til modstandsfolkene brugte det tyske politi stikkere.

En del af stikkerne var danske nazister, en anden var folk, der udelukkende lod sig lokke af de dusører, tyskerne udlovede for oplysninger om modstandsbevægelsen.

Stikkerne var et stort problem for modstandsbevægelsen i besættelsens sidste år. Man måtte enten affinde sig med at modstandsfolk i værste fald blev henrettet, eller stikkerne måtte likvideres.

I begyndelsen skete likvideringerne først efter nøjere undersøgelser og efter tilladelse fra højere sted i modstandsbevægelsen.

Modstandsbevægelsen likviderede i almindelighed kun tyskernes danske hjælpere, ikke tyske soldater. Også likvideringerne af danske stikkere gav dog anledning til tysk gengældelse.

Efter ordre fra Hitler begyndte tyskerne at udføre clearingdrab, mord på uskyldige danskere. Mere end 100 danskere blev ofre for clearingdrab.

Antallet af likvideringer foretaget af modstandsbevægelsen ligger omkring 400 ved befrielsen den 4. maj 1945. En stor del af de dræbte var stikkere.