Indholdsfortegnelse
Virksomhedsbeskrivelse af Arla
Porters 5 forces på Arlas markeder
- Rivalisering blandt de eksisterende virksomheder på markedet
- Trusler fra nye udbydere
- Trusler fra substituerende produkter
- Kundernes magt
- Leverandørernes magt
SWOT-analyse af Arla
- Strengths
- Weaknesses
- Opportunities
- Threats
Marketingmix (de 4 p´er)
- Produkt
- Pris
- Place (distribution)
- Promotion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Arla er et andelsselskab, hvor de er ejet af de landmænd, som leverer deres mælk. Arla har ca. 20.000 ansatte og produktion i mere end 10 lande.

Da Arla Foods er et andelsmejeri, har hver andelshaver én stemme ift. de demokratiske beslutninger/afstemninger, som der finder sted. Altså har alle andelshavere lige meget indflydelse på Arla Foods.

I 1880'erne begyndte man at investere i fælles mejeri-produktion, hvilket flere forskellige mælkeproducenter gjorde i Danmark og Sverige.

Det viste sig at være en effektiv måde at producere mælk af høj kvalitet, og man valgte at fortsætte denne metode, hvor flere og flere mælkeproducenter valgte at være med i denne mejeri-produktion.

Pengene, som de tjente på mælk, blev fordelt lige meget mellem mælkeproducenterne. Små andelsforeninger begyndte senere at fusionere med andre små andelsforeninger, hvilket havde en positiv effekt.

I år 2000 begyndte det største danske og svenske andelsmejeri at fusionere, og fik navnet som vi kender i dag, nemlig Arla Foods.

---

Truslen fra andre produkter, som kan erstatte Arlas produkter, er meget afhængige af kundernes loyalitet over for Arla.

Produkter såsom mælk, yoghurt og smør er varer, som mange mennesker ikke vil tænke så meget over, hvilket mærke de køber fra. Har kunderne en stor loyalitet over for Arla Foods produkter, vil truslen fra substituerende produkter være lav.

Arla Foods har forskellige drikkevarer, som fx. kakao, hvor de substituerende produkter her kunne være sodavand eller juice fra virksomheder såsom Rynkeby.

I dette tilfælde er det enormt vigtig for Arla Foods, at de får solgt deres drikkevarer i butikkerne i stedet for de substituerende produkter.

Prisen og kvaliteten fra substituerende produkter kan være en trussel over for Arla.

I nogle samfund er kvaliteten af de forskellige mejeriprodukter ikke så vigtige, hvor prisen er en vigtig parameter.

Hvis prisen for en karton mælk er billigere end mælk fra Arla, kan mange mennesker ende med at købe den billigste i stedet for Arlas produkt.

Kigger man i stedet på Danmark, så ser det ud til, at produkter fra Arla er mere svære at substituere, da mange mennesker er begyndt at have et større fokus på miljø- og klimavenlige produkter.

Kundernes magt
Starter vi med at kigge på afhængighedsforholdet mellem virksomheden og kunden, så er kunderne rigtig afhængige af Arla Foods varer.

Arlas varer som mælk og smør er nødvendige for det enkelte individ, og det giver anledning til at skabe et stærkt bånd mellem kunden og Arla Foods.

Dog kan der være en del priskonkurrencer mellem Arla Foods og andre virksomheder inden for mejeriprodukter, da en del kunder går efter de billigste mejeriprodukter.

På den anden side er mange af Arlas varer vigtige for kunden, og mange ender med at blive mindre prisfølsomme over for deres varer.