Indledning
Novellen ’’Ane-Mette’’ af Henrik Pontoppidan blev skrevet under det moderne gennembrud, og viser en tydelig kontrast i klasseforskellene.

Vi bliver præsenteret for en kvinde som i starten af novellen går under navnet ’’Niels Nilens Brud’’. Hendes rigtige navn var ikke kendt af mange på egnen, og hendes mand, Niels Nilens, omkom for fire år siden.

Niels Nilens var kendt på egnen for sine drukture. Han tiggede efter alkohol til daglig, og nogen gange stjal han fra sit eget hjem og solgte tingene på gaden for at få råd til mere alkohol.

Hans drukture afsluttede altid med at han blev meget fuld og sagde ’’Nu si'er jeg god Nat, Godtfolk! Nu g'aar jeg hjem til min Brud!’’. Derfor gik hans brud under navnet ’’Niels Nilens Brud’’.

Uddrag
Moderen, Elsebeth føler siden da stadig skyld over, at hun ikke græd ved Ane-Mettes død, og at hun ikke havde råd til at give hende en ordentlig begravelse med kirkefærd samt klokkeringning.

Datteren, Ane-Mette har siden da været begravet på kirkegården, men nu vil hun blive gravet op, da familien ikke har råd til at forlænge gravstedet.

Derfor overtager Kjesten gravstedet. Kjesten er for nyligt afdøde datter fra en rigmandsfamilie.

Idet at Ane-Mette bliver gravet op af jorden vælger Elsebeth og Lotte, som er hendes anden datter, at begrave Ane-Mette i en ny lille krog på kirkegården.

Samtidig med at de begraver Ane-Mette foregår der en storslået begravelse for rigmandsdatteren.

Novellen afsluttes ved, at Elsebeth samt Lotte tager afsked med Ane-Mette nu for anden gang. De beder til, at Gud vil tage godt imod Ane-Mette.

Hovedpersonen i novellen ’’Ane-Mette’’ er ’Niels Nilens Brud, Elsebeth. Hun præsenteres som en del af underklassen.

Derudover får vi af vide, at hun er en fattig enke, som kæmper med sorg og skam. Niels Nilen er hendes mand, og han omkom for 4 år siden.

Ud fra hans drukture og han handlemåder kan vi konstatere, at han forsømte sin familie. Vi ser en klar kontrast imellem levevilkårene for underklassen og overklassen ved de to familier, nemlig Elsebeth og Anders Jensen.

Elsebeth samt Anders Jensen er skal begge begrave deres afdøde datter. I novellen iscenesættes det, at døden rammer alle, og hverken rig eller fattig kan reddes ved døden.

Derimod fremtones forskelsbehandlingen imellem under- og overklassen efter døden ved begravelsen.

Kjestens begravelse er finere og lagt flere kræfter i end Ane-Mettes udelukkende på grund af, at Kjesten komme af en rigmandsfamilie som er langt mere velhavende end Ane-Mettes familie. Derfra tydeliggøres forskelsbehandlingen imellem klasserne.

Kontrasten imellem klasserne kommer til udtryk i novellen ved begravelserne af de to piger. Derefter ser vi for første gang de tydelige kontraster, hvor Elsebeth møder en gammel mand, som fortæller hende om begravelsen for Kjesten: ’’Ja, det var jo da saa rimmelig.

Og her bliver nok ogsaa Stads at se paa idag, . . . jeg mener med Anders Jensens Kjesten. Det er jo en hel Omstændighed med at faa det bitte Pus i Jorden, efter hvad der siges.

Ane Klokkers var indenom Døren hos vor Mor iaftes, og hun fortalte, at de havde faaet Kokkemadam fra Staden. Mon det dog ogsaa kan ha' sin Rimmelighed?»

«Det kan'et kanske nok». «Ja sikker og vis er det, at baade Provsten og Provstinden er buden til Gildes — og Doktoren med, kan jeg forstaa — for han har da hisset Flaget li'esom de andre. . .

Naa, Anders Jensen har jo Gaverne til'et. Men det er Pinedød itte alle, der kan gi'e deres Børn en saadden Begængelse.» «Nej», sagde Elsebeth og saae atter ud over Fjorden.’’

Vi ser klasseforskellene idet, at vi bliver præsenteret for de to familier, den fattige Elsebeth fra underklassen og den rige Ander Jensen fra overklasse.

Elsebeth har ikke råd til at kunne beholde sin datters gravsted, hvorimod Anders Jensen har råd til at holde en storslået begravelse for Kjesten.

Hos rigmandsfamilien serveres der fin mad lavet af en kokkemadam fra staden, og både provsten, provstinden og doktoren er inviteret med til begravelsen.

Hvorimod vi ser, at Ane-Mette bliver begravet ved et fjernt hjørne ved kirkegårdsmuren. I samme øjeblik, hvor Ane-Mette begraves sker der et kæmpe ligtog op mod kirken for at begrave Kjesten.

Hele byen ærer Kjesten ved hendes begravelse idet at de hejser deres flag. Dertil er hendes kiste dækket af blomster og placeret på en nymalet fjedervogn.

Og ved siden af har vi Ane-Mettes begravelse som ingen ænser sker lige ved hjørnet af kirkegårdsmuren.

Så vi kan her konstaterer, at overklassen bliver lagt langt mere opmærksomhed og respekt ved end hos underklassen.

Mens Kjesten får en storslået begravelse havde underklasse familien gravet jorden op under en græstørv, og der havde de samlet alle benene af den lille Ane-Mette.