Analyse, fortolkning & perspektivering af ”Ane-Mette”

Novelle af Henrik Pontoppidan

Uddrag
”Ja. Vi har jo ingen ret over graven længer, si'er de”. Det siger Elsebeth der føler at hun er ved at miste alt ting hun ejer. Her handler det om kirken og overklassen som usmageligt fratager Elsebeths gravested. I denne tid rummer disse mennesker ikke sand fornuft.

De har ikke forståelse for hvilken situation Elsebeth befinder sig, men i stedet får fortalt hun skal fjerne hendes datters grav. Henrik Pontoppidan skriver i teksten (…)”Det runger til fire mark og otte skilling(…)”(l 260 s.100).

Jeg tror han mener er noget med penge. Hvis man nævner penge i denne tid og sammenligner det med den tid, så vil tyde det som, at hvis man har penge er der ingen grænser. Man kan få og gøre hvad du vil, selvom du tramper på andres sårbare tær.

I forhold til teksten tøver kirken ikke med at fjerne gravestedet, når en velstillende familie mangler et gravested, selvom de faktisk burde vide det er dårlig stil.

Men dette viser blot hvilken tid vi levede i dengang, hvor kirken og de velstillede havde magt i samfundet og kunne gøre hvad de ville med de svage i samfundet.

Da novellen tager de svages levevilkår op til diskussion, hvor man virkelig kunne få øje på opdelingen i forhold til kønnene, sociale klasse og om man var ”gode venner” med kirken. Dertil skal der også siges, at hvis man var fattig var der ingen hjælp at finde. I den anledning synes jeg temaet er ensomhed.

Vi ser adskillige steder i novellen, at der bliver gjort forskel på om man er fattig eller rig. Det virker til ligesom i novellen, at når man er fattig har man en tendens til at være ensom. Vi ser Elsebeth som faktisk er i et ægteskab, men er i et ensomt af slagsen, selvom hun faktisk er i et forhold.

Da Niels Nilen har for travlt med druk, som burde være der for hende, er der ikke.

Hun lever i en tilstand hvor hun skjuler sin følelser og bliver til en indadvendt person som ikke tør at snakke med andre end hendes børn. ”løvrigt havde ikke mange den gang nogen tanke tilovers for den stakkels moder, som sad ude på marken med fire børn i en faldefærdig hytte og kæmpede en stum kamp for livet.”(l04-107 s. 96).

Citatet beskriver godt hvor mange relationerne Elsebeth havde til andre samfundet og det viser hvor ensomt et liv hun har levet.

Det fremstiller også godt, at hvis man først var fattig, så vil ingen af de andre i lokalsamfundet prøve, at hjælpe disse svage mennesker. De vil kun gøre deres liv værre. Hvis man fattig var man dømt til at være fattig resten af livet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu