Indledning
I romantikken giver ordet romantik associationer til noget hinsides den jordiske, konkrete verden. Det kan være fantasi, drømme eller følelser, det der ikke er håndgribeligt.
I romantikken dyrker man netop drømme, fantasi og det åndelige i det hele taget, hvilket i litteraturen kommer til udtryk gennem digteres værker.
Disse digtere søger bort fra den jordiske virkelighed og ind i en bedre og mere åndelig virkelighed. Dette ses i digtene ”indvielsen” og ”morgenvandring”, hvor universalromantikken kommer til udtryk.
I denne analyse vil jeg drage en parallel mellem digtet ”indvielsen” og ”morgenvandring. Dette vil jeg opnå, ved brug af analysering af tema, sproglige virkemidler, sammenligning af de to digte og til sidste en konklusion hvor jeg opsummerer mine analyseringer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Morgenvandring er skrevet af Adam Oehlenschläger i året 1805. Digtet viser træk fra perioden Romantikken med udgangspunkt i universalromantikken, hvor tanken var at natur, videnskab, kunst og historie var en helhed.
I universalromantikken er det guddommelige hovepunktet, hvor det genskinner sig overalt. Det er præget af enhed og harmoni. Universet er smeltet sammen (ideernes og fænomenernes verden).
Det er dermed kun kunstneren der kan gennemskue og se alt i et. ”Morgenvandring” handler om en digter der er ude og morgen vandrer i naturen.
Under hans vandring opdager han en Steenhob på den mark han betræder og han ser tilbage i fortiden.
Igennem hans vandring, kommer digteren i dialog med en kornmark og en sammenligning gennemstrømmer ham og han måler naturens skønhed med hans plads i samfundet, han får denne enhedsfølelse, som er typisk Universalromantikken.
Ideernes verden ses ved kærligheden til det guddommelige - hvilket ses tydeligt i digtet. Han smiler til blomsterne, hilser på dem, beærer ligesom alle planter og andre ‘døde ting’ (for os er det døde ting, men for ham er de guddommelige og vigtige. Alt har en sjæl og Gud er i alt.).
Fænomenernes verden ses ved hans omtale af kongen, da der her optræder det mere materielle såsom menneskene.
For eksempel, prinsessen, kongen, kongestolen, scepteret, dyreskindet, krigere osv. Dette ses ikke så ofte i idéernes verden, da digteren får viklet noget åndeligt ind i igen.
Skriv et svar