Indledning
Romantikken er en periode, som er præget af rigtig mange forskellige former for romantik. De repræsenterer hver især romantikkens forskellige tider og forskellige livsstile.
En af delperioderne i romantikken er universalromantikken. Rigtig mange digtere og kunstnere får sit gennembrud i romantikken.
En af dem er blandt andet Adam Oehlenschläger, som er en af Danmarks største og første romantiske forfattere.
Han har lavet en masse kendte værker, og en af hans mest berømte værker er Danmarks nationalsang: ”Der er et yndigt land”.
Oehlenschläger er en stor repræsentant af den danske romantik, og nogle af de ting han dyrker i sine digte er blandt andet den danske fortid, naturen, mennesket og Gud.
Han er en førerende digter indenfor universalromantikken, da han har skrevet mange monistiske digte.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Morgenvandring” fortælles af et lyrisk jeg. Det ser man i strofe et, vers syv, hvor der står ”De smilte saa inderligt ved min Fod”.
Dermed ved man allerede fra strofe et, at man følger det lyriske jeg gennem digtet. Der antages at det lyriske jeg er digteren selv, da der i strofe 11 står ”En stakkels Poet som en Kornblomst staaer”.
En poet er omtrent det samme som en digter, hvilket Adam Oehlenschläger også er. Effekten ved brugen af det lyriske jeg gør, at man som læser får en fornemmelse af, hvordan det lyriske jeg ser tingene.
Det giver en mere personlig vinkling på digtet og gør det mere følsomt. Man hører i ”Morgenvandring” også om en bonde, som er digterens modsætning.
Bonden mener ikke at naturen har nogen værdi, medmindre bonden selv kan bruge naturens midler til sin egen fordel.
Strofe ni. Digteren mener det helt modsatte, nemlig at naturen er guddommelig og fyldt med historie.
Digtets forløb kan i grove træk inddeles i afsnit, hvilket gør at man som læser får en bedre forståelse for digtet og dens historie.
De første to strofer i ”Morgenvandring” er hvor det lyriske jeg bliver kaldt ud i naturen og befinder sig skoven.
Man antager at det foregår en morgen, da digtet hedder ”Morgenvandring”. Den yndige bøgeskov hilser på det lyriske jeg og man kan dermed konkludere, at det foregår i naturen. Strofe et, vers et og to.
Selve miljøet beskrives også da man hører at det lyriske jeg går gennem marker, skove og træer. I strofe to fortælles der om en stenhøj:
”En vældig Steenhob paa Marken staae”. Stenhøjen er en fantasi om de gamle guder. Oehlenschläger vil gerne have at folk er stolte af Danmarks fortid
og derfor bruger han også stenhøje i sit digt, da de symboliserer fantasien om de gamle nordiske guder og Danmarks historie.
Sten og stenhøje er et klart symbol på Danmarks historie. I strofe seks sammenligner digteren kornblomsterne med stjerner.
”Som stierner I blinke, blaat og rødt, Blandt gule lyn”. Oehlenschläger sammenligner dem med stjerne, for at vise hvor betydningsfuld de er.
Bonden ser stadig kornblomsterne som ukrudt og ser ikke det værdifulde i dem. I strofe syv fortæller kornblomsterne, hvordan de opfatter bonden.
Bonden kalder blomsterne for Tant og Helvedes Klint, hvilket betyder at han mener, at de er pjat og ødelægger høsten.
Strofe syv, vers fem og syv. Kornblomsternes synsvinkel skal fremme digterens følelser, og hvordan han føler.
Generelt kan man sige, at fra strofe fem til tolv har bonden en samtale med blomsterne, og samtidig begynder digteren at identificere sig med kornblomsternes følelser.
Der skabes et sammenhold og en identifikation mellem det lyriske jeg og kornblomsterne, da der i strofe tolv står, at digteren forener sig med naturen. ”Kom Blomster! Vi hører tilsammen vi. Kom, vakkre Glut!”. Strofe tolv, linje et.
Digteren sammenligner sig selv med kornblomsterne. Blomsterne tror de er uduelige og ubegavede ifølge bonden, hvilke nogle digtere også kan føle.
Ikke alle digtere føler den samme anerkendelse for deres arbejde, fordi de skriver digte som ingen rigtig forstår eller gider læse.
Skriv et svar