Indledning
I teksterne ”Alene i vildmarken” og ”Morgen-Vandring” er menneskets forhold til naturen fremstillet på forskellig vis. De blev konstrueret i hver sin tid, hvor der i de perioder indgår individuelle syn og normer.
Menneskets forhold til naturen optræder langt fra på samme måde i ”Alene i vildmarken” som i ”Morgen-Vandring” af Adam Oehlenschläger. Dette vil jeg belyse gennem analyse og fortolkning herunder en sammenligning af de to tekster.
Digtet ”Morgen-vandring” skrevet af Adam Oehlenschläger er et digt fra de Poetise Skrifter i 1805. Det består af otte strofer med hver otte vers, og det beskriver en morgenvandring gennem den hellige bøgeskov.
(Strofe 1, vers 3-8) Naturen er urørt af den tunge plov, og småblomsterne står venligt i ly og smiler mod himlens sky.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Universet er smeltet sammen til en organisme. Temaet i ”Morgen-Vandring” er derved naturens universalromantiske ånd, der gennemtrænger naturens skønhed og digterens morgenvandring.
Den opnår at tale til digterjeget, som bliver i ét med naturen modsat ejermanden, som aldrig vil opnå den selv samme forståelse af det åndelige. Ejermanden ser digterjeget som en ”stakkels Poet, som en Kornblomst staaer, og græmmer sig.”
I uddraget fra tv-udsendelsen ”Alene i vildmarken” i 2019, fremtræder personer og natur anderledes end i ”Morgen-Vandring”, som blev digtet to hundrede år tidligere.
Menneskene som går igennem en mentalt selvforstærkende rejse, bliver udsat for naturens barske virkelighed.
Derved er der ikke fokus på at standse op og ”hilse på de skønne kornblomster” - mærke ånden i naturen. De to tekster står tydeligt i kontrast til hinanden, fra første øjekast.
Skriv et svar