Indledning
I denne opgave vil jeg foretage en analyse og fortolkning af ”Simon Peder” som er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1805, og ”Liljen og Dugdraaben” som er skrevet af Schack Von Staffeldt i 1808.

Begge digte stammer fra 1800-tallet, og begge digte er forskellige i forhold til hvordan de er skrevet.

I digtet ”Simon Peder” af Adam Oehlenschläger beskriver han Danmark, som et rent eventyrland, hvor vi som mennesker skal tro på at det hele er godt, selvom det ikke altid er.

I ”Liljen og Dugdraaben” af A.W. Schack Von Staffeldt beskriver han digtet meget anderledes i forhold til Adam Oehlenschläger, Schack Von Staffeldt beskriver tingende mere hårdt og mere lige til.

Dette vil også sige at Schack Von Staffeldt er dualist, da han ser verden meget mere splittet, hvor Adam Oehlenschläger er mononist da han ser på tingende omvendt

han ser kun det positive, og kan ikke se det negative. Begge digte er også fra Universalromantik, hvilket vil sige at verden er en samlet enhed af det fysiske og det åndelige.

Uddrag
Det episke aspekt består af fortællingen om Simon Peders erkendelsesproces. Digtet starter med en idyllisk naturbeskrivelse hvor alt er dejligt.

Simon Peder bliver præsenteret i strofe 4, hvor han sidder og fisker i sin båd, som han normalt gør. Han lytter til fuglene synge og havets bølger

og der vokser gradvist en erkendelse frem i ham. Naturen taler med en stemme til ham. Alt i naturen er gennemstrømmet af den samme ånd.

Nu vil jeg gå ind og kigge på den ydre komposition. Der er 16 strofer i digtet, i de første 15 strofer er der 4 verslinjer i hver strofe.

I strofe 16 er der 16 verslinjer, hvor dette er mere en sammenhængende tekst i forhold til de første 15 strofer, hvor verslinjerne er meget korte.

Hver verslinje starter med et stort forbogstav, substantiverne starter også med et stort forbogstav. Der er brugt tegnsætning i digtet, hvilket er med til at gøre at man holder naturlige pauser imens man læser digtet.

I den indre komposition, ser vi et handlingsforløb, hvor Simon Peder opdager gud. Det starter med at Simon Peder var en helt almindelig fiskermand

men at senere i digtet bliver han opdaget af gud, og Simon Peder kan nu også se ham ” Seer dit forhen blinde Øie eengang nu sin Skaber dog?

Har det endelig da lært at tyde dette stumme Sprog?” (Oehlenschläger, Strofe 14, Verslinje 1-2). Her ser man at han har fundet gud

derfor sker der en vending i digtet, da han først er en almindelig fiskermand, men efter opdager gud i alt.

Nu vil jeg kigge på de metaforer som er i digtet. Et eksempel på en metafor er ” Kaster hen paa Sol og Jord” (Oehlenschläger, Strofe 5, Verslinje 2).

Dette er en metafor, da man ikke teoretisk kan kaste noget hen på solen. Et andet eksempel på en metafor er ”I Naturens store Bog” (Oehlenschläger, Strofe 7, Verslinje 4).