Indledning
Hvilken betydning har det, når man har hver sin holdning til forholdet mellem det åndelige og det materielle, og hvilken rolle spiller harmonien? I nutiden er der stor uenighed, om hvorvidt ungdommen udnytter naturens ressourcer til fulde.

Dertil har menneskets opfattelse af naturens værdi med tiden også ændret sig. I Romantikkens litteratur i 1800-tallet havde kunsten, litteraturen og værkerne en idealistisk tilgang, hvilket medførte, at det åndelige vægtede højere end det materielle på jorden.

I de to digte ”Simon Peder” af Adam Oehlenschläger fra 1805, trykt i Poetiske Skrifter, og ”Liljen og Dugdraaben” af A.W. Schack Von Staffeldt, fra 1808 trykt i digtsamlingen Nye Digte, skildrer forfatterne ånden i naturen, som skal hjælpe menneskeligheden med at forstå den større sammenhæng med verden.

Uddrag
Digtet ”Liljen og Dugdraaben” er et 7 strofer langt digt, hvor hver strofe består af 6 verselinjer. Digtet bliver fortalt af en tredjepersonsfortæller. Fortælleren gør ikke opmærksom på sig selv i digtet og er dermed ikke selv nævnt i digtet.

Dermed er der tale om et bagvedliggende digterjeg. Digtet er episk-lyrisk digt. Den episke del i digtet kommer til udtryk idet der fortælles en historie om dugdråben, der falder ned i liljen.

Derefter fordamper den og stiger mod himlen igen, alt mens liljen bliver tilbage, hvor den står og dør i det her ”fængsel ”.

Det lyriske ligger i dette digt eksempelvis i strofe 1 , hvor strofen er meget fangende, intens og direkte på en måde. Digtet ”Liljen og Dugdraaben” indeholder enderim i alle vers.

Dermed har digtet et fast rimmønster, hvor det består af parrim, der bliver efterfulgt af omsluttende rim . Denne faste struktur gør det nemt at læse, og man føler, at teksten hænger sammen og passer sammen.