Indledning
I denne opgave vil jeg analysere de to digte ”Simon Peder” og ”Liljen og Dugdraaben” af henholdsvis Adam Oehlenschläger og A. W. Schack Von Staffeldt.
Jeg vil i min opgave fokusere på digtenes indhold og lave en komparativ analyse. Jeg vil også fokusere på de sproglige figurer og sproglige billeder i digtene.
Jeg vil til sidst perspektivere digtene til romantikken i min analyse, og jeg vil løbende lave en fortolkning.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg vil starte med at analysere digtet ”Simon Peder” af Adam Oehlenschläger. Genren er et digt. Lyrisk-episk digt, da digtet er blandet med både det lyriske og episke.
Det episke kommer til udtryk, fordi det både fortæller en sammenhængende historie, men også beskriver en stemning, der passer til ”Simon Peders” iagttagelser om naturen i sin båd, som er lyrisk.
Der er tale om et traditionelt digt, da digtet har faste strukturer med rim og rytme i. Det kan også ses på digtets sprog, hvor der er rim i hvert andet vers i hver strofe.
Da det i romantikken var meget vigtigt at alt så meget mere perfekt ud end det engenligt var, er digtets motiv en længsel efter det perfekte.
Her kigger jeg på den indre og ydre verden. Den indre verden er præget af fiskermanden ”Simon Peders” iagttagelser af naturen. Uanset hvor fiskermanden kigger hen, oplever han kun naturens skønhed.
Den ydre verden i digtet er meget fin og smuk. Man befinder sig ved en sommerdag, i fiskeren ”Simon Peders” båd en tidlig morgen, hvor han kigger på naturen og omgivelserne omkring sig.
Der bliver nævnt nogle forskellige træk som der forbindes med sommer. ”Milde Morgenvinde, linde, Kiøle heden Sommerluft, Kruse Havets Vande, blande Sig med Lundens Blomster-Duft.”
(strofe 1, vers 1-4). Både ”Sommerluft” og ”Blomster-Duft” kan man forbinde med sommer. Nu vil jeg kigge på den indre og ydre komposition.
Digtet er ikke et tidsligt forløb eller i en kronologisk rækkefølge, men mere et stillestående billede som ”Simon Peder” sidder og observerer.
Det er først i strofe 4 man får kenskab til ”Simon Peder”, som sidder i sin båd. Der er på en måde en vending i digtet, da digtet starter ud med stille og langsomme bevægelser.
”Lukker”, ”Bukker”, ”Langsom” og ”stille vand”. Fra strofe 4, hvor man får kenskab til ”Simon Peder”, ændrer digtet karakter i form af, at man får kenskab til hans iagttagelser og sanser.
Digtet er opstillet med strofer og vers. Der er 16 strofer med 4 vers i hver strofe, på nær strofe 16, hvor der er 16 vers i.
Der er 4-5 ord i hver verslinje, hvor hvert vers starter med et stort bogstave og alle substantiverne starter med et stort bogtav.
Jeg vil nu kigge på de sproglige figurer og billeder. Der er anvendt assonans i alle strofer i første linje, hvor der er en lydig lighed mellem to vokaler.
F.eks. ”Lillien op sig lukker, bukker”, ”Og mens Blikket stirrer, dirrer”, ”Og de smaae Aurikler vikler” (strofe 2, 8 og 14, vers 1).
Skriv et svar