Uddrag
Alle oplever verden som vi lever i på forskellige måder og har stillet spørgsmål til livet. Men hvordan får man et godt liv? Er det ved at gå med en længsel til man dør eller ved at finde de positive ting i den verden man lever i og leve i nuet?

”Liljen og dugdraaben” er et digt af A. W. Schack Von Staffeldt. Det er skrevet i 1808, hvilket er i starten af romantikken.

Det er et episk digt, da det er fortællende omkring liljen og dugdråbens møde. Der er også noget lyrisk over det, da det er meget stemningsbeskrivende. Dugdråben bliver sammenlignet med engles længsel fulde gråd, hvor i mod liljen bliver beskrevet som et fængsel på jorden.

Det er et traditionelt digt, da det er bygget op omkring en fast struktur hvor der er 6 vers i hver strofe og der er en fast struktur for rytme og rim. Rimmønstret er a-a-b-c-c-b.
Motivet i dette digt er længsel. Fordi det eneste dugdråben kan tænke på når den lander på liljen er hvornår den kan komme tilbage til himlen igen.

Det vil sige at den længes efter at komme tilbage. Digtet starter en aften ved solnedgangen, da der i vers 1 står: ”Fra Solens Afskedssmil udflød”. Solens afskedssmil er en besjæling, som siger solen er på vej ned.

Hvis man kigger i strofe 6 vers 1, så står der ”Og Solen kom. Med Barnets lil”. Det betyder at solen står op. Hvilket vil sige at digtet foregår over en nat.

Fortælleren i digtet er en skjult 3. persons fortæller. Hverken dugdråben eller liljen er det lyriske jeg, da de allerede i strofe 1 bliver omtalt i tredjeperson.

Udover det, så kan man se i for eksempel strofe 2 når de skal sige noget er det omgivet af citationstegn det er med til at gøre det tydeligt at de ikke er fortællere, men optræder som personer.
Digtet er opdelt i 7 strofer med 6 vers i hver. Alle verslinjer starter med et stort bogstav og der er brugt tegn i alle stroferne.

Digtet er bygget op på en kontrast mellem himmel og jord, da liljen kommer fra jorden og dugdråben kommer fra himlen. Hvilket er en tendens i romantikken.