Uddrag
Romantikken er en betegnelse for en litteraturhistorisk periode, der strækker sig fra cirka 1800 til 1870. I romantikken gøres der op med oplysningstidens fokus på fornuft.

Det hævdes, at den virkelige dybde og sammenhæng i verden går ud over fornuften og kan kun erkendes i kraft af fornemmelser, følelser og intuition. I romantikken dyrker man netop drømme, fantasi og det åndelige, hvilket i litteraturen kommer til udtryk gennem følsomme digters værker. Disse digtere søger bort fra den jordiske virkelighed og ind i en bedre og mere åndelig virkelighed.

Digtet ”Indvielsen”, er et lyrisk digt, hvilket er skrevet af Schack von Staffeldts i 1804. Staffeldts digte fremstiller den dualistiske opfattelse af verden – og digterens længsel efter at forene de to verdener. Digtet ”Morgenvandring”, er også et lyrisk digt, hvilket er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1805.

Digtet blev skrevet i universalromantikken, hvilket er en delperiode i romantikken, hvor grundtanken er organismetanken – at alt dybest set er et, og alt hænger sammen.

I denne analyse vil jeg lave en digtanalyse af ”Indvielsen” og ”Morgenvandring”, hvor jeg vil fokusere på hvad digtene handler om, sproglige virkemidler, tema og repræsentation af romantikken.

Jeg vil starte med at analysere digtet ”Indvielsen”, og herefter ”Morgenvandring”. Herefter vil jeg sammenligne Staffeldts synspunkter med Oehlenschlägers synspunkter, hvor jeg vil karakterisere deres forhold til romantikken. Til slut vil jeg vil jeg lave en konklusion og opsummere de vigtigste punkter i analysen.