Analyse af Et Dukkehjem af Henrik Ibsen

Indledning
Et dukkehjem er skrevet af Henrik Ibsen i perioden, Det Moderne Gennembrud, som primært strækker sig over 1870-1890.

Faktorer der lå forud for Det Moderne Gennembrud og byggestene til Det Moderne Gennembrud var industrialiseringen, urbaniseringen, Darwinisme samt grundloven. Litteraturen havde førhen været præget af romantiske forfatteres idylliske skildringer, men det blev nu afløst af en samfundsdebatterende og realistisk litteratur.

Uddrag
Litteraturen skulle – med litteraturkritikeren Georg Brandes ord – ”sætte problemer under debat”. Det betød, at litteraturen skulle være politisk, diskuterende og samfundsoplysende og gøre op med borgerskabets dyder og moral. Brandes var især fortaleren og til dels også stifteren af Det Moderne Gennembrud, da han d. 3. november 1871 stillede sig på talerstolen i et auditorium på Københavns Universitet.

Hvormed indledte han en række forelæsninger under emnet ”Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur”. Og det var gennem disse forelæsninger han tilkendegjorte sin afstandstagen til nationalromantismen, som indtil videre havde spillet en stor rolle i samtidens litteratur. Ifølge Brandes var litteratur god litteratur, hvis den formåede at tage problemer op til debat.

Disse debatter var præget af de 3 emner, som kan beskrives gennem de 3 k`er, som er køn, kirke og klasse, der medførte diskussioner, forandringer og opbrud. Disse debatter tog del i individets frihed i forhold til seksualitet og religion, naturvidenskaben og fornuftstænkningen og at mennesket ikke længere var et ophøjet menneske, men et diftsvæsen.

Derfor er det moderne gennembrud grundlaget for samfundet i dag.

Et dukkehjem er en naturalistisk tekst og er altså et realistisk drama, der skildrer kvindens undertrykkelse i det borgerlige ægteskab. Denne type drama kaldes også for det naturalistiske dagligstuedrama.

Henrik Ibsen skildrer den frigjorte kvinde gennem en realistisk skrivestil af den patriarkalske familie, hvor det altså er manden, der står i spidsen for beslutningerne i hjemmet.

Som oftest foregår dramaerne over en kort tidsperiode, hvor Ibsen i løbet af fortællingen langsomt lader hemmelighederne og løgnene komme til syne via den retrospektive dramatiske teknik. Gennem stykket formidles personernes og historiens handling gennem replikker og handlinger.

Dette realistiske træk indenfor dramagenren handler om en genkendelig virkelighed og en virkelighedstro fortælleteknik. Det realistiske teater vil på scenen stræbe efter at give en så virkelighedsnær, autentisk og realistisk oplevelse som muligt.

Modsat de teaterstykker, man kunne se i middelalderen, hvor der pludselig kunne komme en: ”Engel ned fra loftet eller en dæmon fra undergrunden.”

Få adgang til hele opgaven